Men et område halter. Der er stadig for få kvinder på virksomhedernes topposter, hvor mange af dem støder mod et glasloft på deres vej op i hierarkiet. Kun ét ud af syv bestyrelsesmedlemmer i Europas største virksomheder (13,7 pct.), og blot én ud af 30 bestyrelsesformænd er kvinde. Der dog sket små fremskridt. Sidste år faldt uligheden med 1,9 procentpoint i EU - sammenlignet med et årligt fald på 0,6 point i de sidste ti år. Frankrig, som i 2011 indførte lovgivning om kvindekvoter, tegner sig for over halvdelen af faldet. Men det går stadig for langsomt. Hvis udviklingen fortsætter i samme tempo vil det tage 40 år at få bare tilnærmelsesvis balance i bestyrelserne.

Med en aldrende befolkning og mangel på kvalificeret arbejdskraft er det vigtigere end nogensinde at få mest muligt ud af alles kvalifikationer og dermed flere grunde til at hjælpe kvinder til at bryde igennem glasloftet:

Den første er økonomisk: Flere kvinder på arbejdsmarkedet styrker Europas konkurrenceevne og bidrager til at opfylde EUs målsætning om at bringe beskæftigelsesfrekvensen blandt voksne op på 75 pct. Regeringerne har således et ansvar for at lette balancen mellem arbejde og familieliv.

Den anden er forretningsmæssig: Flere undersøgelser peger på en sammenhæng mellem andelen af kvinder i topstillinger og virksomhedens resultater. Bl.a. har McKinsey påvist, at virksomheder med god kønsbalance har et 56 pct. højere overskud end virksomheder, som kun har mænd i bestyrelsen.

Den tredje grund er, at flere EU-lande begyndt at indføre juridisk bindende kvoter. Belgien, Frankrig, Italien, Nederlandene og Spanien har ført an, og bl.a. Danmark har vedtaget regler om bestyrelserne i statsejede virksomheder. Det er en udfordring for virksomheder, som opererer i flere EU-lande. F.eks. kan virksomheder være nødt til at overholde forskellige nationale kvoteregler, hvis de vil deltage i offentlige udbud.

Endelig støtter europæerne målsætningen om bedre kønsbalance. Ifølge en ny undersøgelse mener 88 pct., at kvinder bør være ligeligt repræsenteret på topposter, hvis de er kvalificerede.

Så hvad gør vi nu? For et år siden opfordrede EU børsnoterede virksomheder til frivilligt at forbedre balancen via »EU-hensigtserklæringen om kvinder i bestyrelsen«. Den forpligter virksomheden til at øge andelen af kvinder i bestyrelsen til 30 pct. i 2015 og 40 pct. i 2020. Indtil videre har kun 24 virksomheder i EU forpligtet sig. Derfor har Kommissionen nu iværksat en høring for at finde ud af, hvad man på EU-plan kan gøre for at rette op. Kan vi blive ved med at forlade os på selvregulering? Har vi behov for bindende kvoteregler? Er der brug for øget koordinering eller harmonisering? Skal tiltagene gælde alle virksomheder eller kun de største?

Behovet for at fjerne glasloftet for kvinder på topposter er en fælles udfordring for EU. Det har allerede kostet os dyrt, at vi ikke har tilskyndet og gjort det muligt for kvinder at udnytte deres potentiale. Der står for meget på spil til blot at fastholde status quo. Tiden er inde til handling.