Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

V-borgmester: Privatisering er et tveægget sværd

»Ja, det er sundt at konkurrenceudsætte opgaver. Men det forudsætter, at virksomhederne optræder ansvarligt og byder ind med realistiske priser.«

Steen Hasselriis Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Som politiker for Venstre tror jeg på det private initiativ. Jeg tror på, at markedet i mange sammenhænge løser opgaverne bedre end det offentlige, når man ser bort fra kerneopgaver som sundhedsvæsen, uddannelse, politi og forsvar.

Det er en ideologi, jeg tror på, og derfor tror jeg også på, at man kan blive mere effektive i kommunerne ved at konkurrenceudsætte flere opgaver.

Som borgmester må jeg imidlertid sige, at teori og virkelighed ikke altid går hånd i hånd. Eller sagt på en anden måde: Virkeligheden er ikke så ligetil, som teoribøgerne prædiker. Ej heller er den så ligetil, som Finansministeriet og Dansk Industri hævder, når de udtaler, at det offentlige kan spare milliarder af kroner ved konkurrenceudsættelse. Ja, ifølge Cepos er det sågar op til 20 mia. kr. om året.

Tallene hviler på en antagelse om, at der et velfungerende marked og forsyningssikkerhed. Men de to størrelser er desværre ikke altid forenelige. For i et marked med fuld konkurrence, må der nødvendigvis altid være virksomheder, som ikke står sig i konkurrencen. De går konkurs. Og det har flere kommuner og regioner måttet sande konsekvensen af i de senere år, hvor hjemmeplejefirmaer, busselskaber og andre private leverandører er gået konkurs i en lind strøm.

Senest har Region Syddanmark oplevet, at ambulanceselskabet BIOS ikke kunne honorere sine forpligtelser.

Disse konkurser er ikke bare en trussel mod den forsyningsforpligtelse, som kommunerne (og regionerne) har, men også en trussel mod den offentlige økonomi, fordi det koster mange penge hver eneste gang, en privat leverandør kaster håndkædet i ringen. Særligt hvis kommunen må hjemtage opgaver, hvor man har afgivet kompetencerne og derfor må starte fra bar bund.

Det er ikke kun egentlige konkurser, der er problemet. Virksomheder lever af at tjene penge. Sådan skal og bør det være. Men det betyder også, at virksomhederne trækker sig fra kontrakter, som de har indgået med kommunerne, hvis de finder ud af, at de ikke kan tjene penge på at levere ydelsen. At de med andre ord har givet for billigt et tilbud.

I min egen kommune har jeg for nylig oplevet, at en velrenommeret rengøringsvirksomhed trak sig fra en kontrakt et år efter, at den var indgået. Officielt med en begrundelse om manglende opbakning fra byrådet. En begrundelse som sandt at sige virkede opfundet til lejligheden. Uofficielt handlede det formentlig om, at Danmarks største virksomhed inden for rengøring ikke magtede opgaven og heller ikke tjente penge på den.

Og her er vi ved humlen. Ja, det er sundt at konkurrenceudsætte opgaver. Men det forudsætter, at virksomhederne optræder ansvarligt og byder ind med realistiske priser.

Her må Dansk Industri, Cepos, Dansk Byggeri m.fl. give nogle bedre svar, end de gør i dag, hvor de fejlagtigt anklager kommunerne for kun at vægte pris i udbudsprocessen, men samtidig bruger selvsamme parameter, når de hævder, at det offentlige kan spare milliarder.

Kommunerne har på deres side et ansvar for i endnu højere grad at fokusere på kvaliteten og ikke jagte de hurtige gevinster.

Der er med andre ord brug for at nuancere debatten om konkurrenceudsættelse og udlicitering, for virkeligheden er ikke sort eller hvid, uanset om man som undertegnede ideologisk hælder mest til markedet, eller man tror på, at den offentlige sektor skal have en større stemme.