Foragten for os selv og alt, der kom forud for os, men som har skabt den ekstremt privilegerede verden, vi nu lever i, har tilsyneladende også ramt os på viljen til at kæmpe for det, vi har fået overdraget for at tage vare på.
Noget af det mest provokerende, jeg har hørt i mange år, kom fra Alternativets medlem af Københavns Borgerrepræsentation Birgitte Kehler Holst.
Hun, der selv var fløjet på juleferie i Chile, meddelte, at kommunens gamle plejehjemsbeboere måtte finde sig i at få serveret klimakorrekt mad uden kød, men med rigelige mængder af linser, fordi, som hun formulerede det:
