Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Uvidenhed, fordomme eller eurocentrisme?

»Det virker, som om Hovbakke tror, at de afrikanske lande ligger i konstant krig med hinanden, og at Europa har været et rent Nirvana siden afslutningen af Anden Verdenskrig.«

28DEBJENS-MANDRUP-RASMUSSEN.jpg
Jens Mandrup Rasmussen
Læs mere
Fold sammen

Når jeg læser Lars Hovbakke Sørensens Indspark i Berlingske, »Vittigheder om de andre« (12. maj), føler jeg mig hensat til den gode gamle 1980er-sang »Afrika«, hvor Sanne Salomonsen m.fl. synger om Afrika: »Det land som alle børn kender«.

Dengang, som nu, håber jeg, at danskerne, i modsætning til Hovbakke, er klar over, at der er over 50 meget forskellige lande i Afrika. Man bliver i tvivl, om Hovbakke ved det. Han er i hvert fald ude i en ordentlig omgang generalisering og eurocentrisme.

Det virker, som om Hovbakke tror, at de afrikanske lande ligger i konstant krig med hinanden, og at Europa har været et rent Nirvana siden afslutningen af Anden Verdenskrig – som i parentes bemærket ikke er så frygteligt lang tid siden – for en historiker er 70 år jo ikke længe.

Men Europa har ikke været Nirvana, og eksemplerne på krige og konflikter er mange. F.eks. kan jeg nævne to knapt så kendte eksempler på krigslignende tilstand i det ih og åh så fredelige Vesteuropa.

1) Border Campain i Nordirland 1956-1962, hvor IRA angreb britiske positioner i Nordirland.

2) OAS’ terrorkampagne i Frankrig i 1961-62 mod algerisk selvstændighed, der kostede 2.000 franskmænd livet.

Og hvad betyder det så for den teori, som Lars Hovbakke fremsætter om, at lande i fred er lande, der joker med hinanden? F.eks. er irere og englændere vel nogle af de europæiske lande, hvor der er flest vittigheder om hinanden.

Man kunne på den baggrund overveje, om Hovbakke har noget belæg for sin teori andet end banal spekulation og anekdotisk bevisførelse?

Men ja, der har været masser af konflikter i afrikanske lande. Dog har der været få konflikter mellem landene, og de fleste afrikanske lande har ikke ligget i krig med deres naboer i ganske mange år. Derfor er det noget vrøvl, når Hovbakke skriver, at de europæiske krige ligger længere væk tidsmæssigt end de afrikanske.

Men er det så, som Hovbakke fremtuer, alligevel en europæisk ting med lande-jokes? Findes der slet ikke afrikanske jokes?

Jo, det gør der da!

Et eksempel på prisbelønnet og samfundskritisk humor er det sydafrikanske makkerpar Stephen Francis og Rico Schascheris underholdende daglige tegneseriestribe, Madam & Eve.

Madam & Eve startede i 1992 som en satire over husmoderen og hendes tjenestepige i tiden efter apartheids fald, men er i dag stærkt kritisk over for sydafrikanske magthavere og korrupte afrikanske diktatorer.

En klassisk stribe er »Survivor Zimbabwe«, hvor Robert Mugabe, Zimbabwes præsident, bliver stemt hjem af resten af stammen, men nægter at anerkende afstemningsresultatet. Et humoristisk og skarpt billede af en diktatorisk præsident i Sydafrikas naboland.

Og det er ikke et enkeltstående eksempel. Gennem mine rejser i Afrika er jeg gang på gang stødt på fremragende og ikke politisk korrekte vittigheder om nabolandene.

Så Hovbakke, løft øjnene fra Europa og se, at verden er større – og at afrikanerne og europæerne har mere til fælles end du tror!