Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Utroskab anno 2015

Foto: Linda Kastrup. Cand. theol. ph.d. Kathrine Lilleør
Læs mere
Fold sammen

Det monogame parforhold er udfordret. Den nye generation af unge voksne har længe forsøgt at nytænke ægteskabet. De vil både have den samme ægtefælle hele livet - og ret til skiftende affærer. Den amerikanske erotikguru Esther Perel forklarer, at det i dag blandt unge er i orden at følge egne lyster og behov. Faktisk er det selvofrende ikke accepteret af de nye unge voksne, hvilket punkterer drømmen om den eneste ene, for uden selvopofrelse intet livslangt monogamt ægteskab.

Det traditionelt monogame forhold findes kun som ideal, mener Perel. »I ens seksuelle fortid og ens fantasier er man ikke monogam«, siger hun, og tilføjer tørt, at hvis man ikke kan få øje på kombinationen af ægteskab og utroskab omkring sig, er det, fordi de, der praktiserer det, ikke vil indrømme det. Utroskab forbindes nemlig, forklarer Perel, med løgn og bedrag i en sådan grad, at hvis man accepterer utroskab i sit parforhold, er holdningen almindeligvis, at »så må der være noget galt med dig.«

Vi behøver ikke engang at nævne »Kærlighedens veje og vildveje«, halvfjerdsernes kuldsejlede åbne ægteskaber eller kollektivernes partnerbytteaftener. Jalousi er en voldsom kraft i de fleste, der udgår fra, at en anden får det, jeg skulle have. Intime forhold til andre end ens ægtefælle er altid et snigangreb på parforholdet.

Selvfølgelig vil der komme ligeså mange ulykkelige mennesker ud af det nye »åbne« ægteskab, som der altid har været i det traditionelt »lukkede« ægteskab.

For parforholdet er, hvad enten det er åbent eller lukket, logisk set umuligt. Komplet uberegneligt. At to mennesker af egen fri vilje og lyst foretrækker hinanden fremfor alle andre endda livslangt er ligeså uforklarligt som tyngdeloven. Tilbage står synet på dem, der indretter sig anderledes end flertallet. De, der får at mærke, at »der er noget galt med dem.« Hvad enten de elsker en af samme køn, flere på én gang – eller kan acceptere, at deres ægtefælle er dem serielt utro.

Der er intet så kærlighedsødelæggende som vores domme over hinandens parforhold. Der er intet så giftigt som den omsorg, der er viklet ind i fordomme om, hvad der er tegn på sand kærlighed og hvad der er tegn på det modsatte. Megen skøn kærlighed er kuldsejlet, fordi omverdenen ikke kunne lade de to elskende i fred. Fordi man i allerbedste og mest kærlige mening (naturligvis) søgte at beskytte den ene af de to mod den anden. Men det er der intet kærligt i. Heller ikke selvom man er mor, far, ven eller veninde.

Den kærlige bekymring er tværtimod oftest frygt for det, man ikke kender fra sig selv, undertiden tilsat en knivspids jalousi. Selv turde man ikke udfordre andres syn på sit kærlighedsliv. Nu skal min datter, søn, søster, bror, ven eller veninde heller ikke gøre det. For vedkommendes egen skyld (igen naturligvis). Skam tage dig og mig, når vi i kærlighedens navn fordomsfuldt ødelægger det for dem, vi elsker.

I kærlighed gælder kun én dom. Den kristne dom: »Gud er kærlighed, og den der bliver i kærligheden bliver i Gud, og Gud bliver i ham.«

Glædeligt nytår.