Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

USAs tillidsbrud

Berlingske mener: »Hvad der står på spil, er helt grundlæggende et fortsat tillidsfuldt forhold mellem Europa og USA - og gensidig respekt.«

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Europas forbløffelse, fordømmelse og forargelse efter afsløringerne af den amerikanske aflytning af muligvis selv Tysklands forbundskansler Angela Merkels mobiltelefon er forståelig og fuldstændig berettiget. Sammenlagt 35 topledere i verden har tilsyneladende haft efterretningstjenesten National Security Agency, NSA, med på en lytter, afslører dokumenter fra den for længst forræderianklagede whistleblower Edward Snowden. Hvilket blot endnu en gang efterlader USAs præsident Barack Obama med et kolossalt forklaringsproblem, efter at tidligere lækager fra den selvsamme forhenværende efterretningsofficer har blotlagt omfattende overvågning af såvel egne som udenlandske statsborgere – herunder officielle EU-kontorer og computernetværk samt diverse europæiske ambassader og sågar FN i New York.

Hvad der står på spil, er helt grundlæggende et fortsat tillidsfuldt forhold mellem Europa og USA - og gensidig respekt. Sammen med Angela Merkel fører den franske præsident Francois Hollande derfor an i kravet om en endog rigtig god forklaring fra den jo angiveligt stadig trofaste allierede på den anden side af Atlanten. Ligesom samarbejde med amerikanerne vil have skabt et særligt adfærdskodeks for efterretningstjenesters arbejde i venligtsindede lande. Hvorfor i alverden Danmark ikke vil deltage i den fransk-tyske reaktion over for USA, står umiddelbart hen i det uvisse. Også selv om statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ifølge eget udsagn ingen oplysninger har om amerikanske aflytninger i Danmark. At dømme efter justitsminister Morten Bødskovs (S) mildt sagt vævende og undvigende svar om såkaldt lovlig kontra ulovlig aflytning i dagens Berlingske, er der al mulig grund til at være bekymret.

Uanset hvad har sagen sat fornyet fokus på skismaet mellem grundlæggende frihed kontra midlertidig tryghed. Herunder grænsen mellem privatlivets fred på den ene side og i dette tilfælde USAs åbenlyse interesse i at kunne forhindre terror og angreb på amerikanske interesser på den anden. Henved 50 mulige terrorangreb har USAs nationale og globale overvågningsprogram således forhindret, har i hvert fald de amerikanske myndigheder tidligere hævdet i et slags modsvar efter Edward Snowdens første afsløringer. Meget muligt – og desto mere vil det derfor også være interessant at få at vide, hvad, hvornår og hvorvidt den tilsyneladende systematiske aflytning af de 35 topledere har været relevant. Og hvordan i alverden den tyske forbundskansler Angela Merkel og hendes mobiltelefon kan komme ind i billedet.

Mistanken om, at spionagen i virkeligheden har været ganske simpel og gemen industrispionage forud for vigtige forhandlinger mellem Europa og USA om handel og militære spørgsmål, er simpelthen for absurd og må alene af den grund ryddes af vejen. Det er helt og aldeles Barack Obamas ansvar, uanset om han har styr på NSA eller ej, hvis den amerikanske præsident også i fremtiden vil nyde Europas tillid, genskabe den gensidige respekt og fjerne forbløffelsen, fordømmelsen og forargelsen.