Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Universitetsbestyrelser, tag ansvar

Undervisningsminister, Morten Løkkegaard (R), ønsker radikale ændringer på de videregående uddannelser. Her forelæsning i dansk på Institut for nordiske studier og sprogvidenskab, Københavns Universitet Amager. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov

Tre ud af ti undervisere på universiteterne har ladet en studerende bestå en eksamen, selvom den studerende skulle være dumpet. Det var hovedresultatet i den undersøgelse, Berlingske viste for nylig.

Vi stiller os selv spørgsmålet: Hvorfor tillader universiteterne, at det sker? Hvorfor bliver der ikke grebet ind? Og ikke mindst, hvornår træder universiteternes bestyrelser i karakter og sikrer, at denne laden stå til øjeblikkeligt ophører? Med universitetsloven fra 2003 blev der indsat universitetsbestyrelser, der har ansvaret for universiteternes organisering og resultater. Det skridt var et rigtigt skridt.

Men hvis universiteternes bestyrelser skal have det fulde ansvar for universiteternes drift og resultater, og der ikke skal ske en politisk indblanding i deres arbejde, er det helt afgørende, at universiteternes bestyrelser påtager sig deres ansvar og får rettet op på den helt uacceptable situation, som undersøgelsen viser.

RESULTATERNE AF undersøgelserne underminerer ganske enkelt ambitionen om at fagligt stærkt universitet, der uddanner unge til et internationaliseret arbejdsmarked, hvor konkurrencen er hård. Det kan man ikke med unge, der har fået lov til at bestå, selvom de burde være dumpet.

Kigger man nærmere på de universitetsansattes svar på, hvorfor de har ladet dumpeklare studerende bestå, får man et indtryk af, at universiteterne blot lader stå til:

  • 37 procent af de undervisere, der lod studerende på dumpeniveau bestå, gjorde det, fordi de frygtede en øget arbejdsbyrde på grund af klager og reeksaminationer.
  • 36 procent gjorde det af hensyn til den studerende.
  • 17 procent ville sikre institutionens økonomi.

At undervisere uretmæssigt lader studerende bestå, alene fordi underviserne ellers selv får merarbejde eller for at sikre flere penge til universitetet, er uacceptabelt – uanset årsagen. Det må ikke ske.

Resultaterne giver samtidig et billede af et taxametersystem, der er uhensigtsmæssigt indrettet.

Det har aldrig været hensigten med taxametersystemet, at universiteterne skal sænke den faglige barre for at få flere studerende igennem.

DESVÆRRE VISER resultaterne, at det tilsyneladende sker. Derfor ønsker Venstre en taxameterreform, der sikrer, at universiteterne får en økonomisk tilskyndelse til at styrke det faglige niveau og bringe deres studerende i job efter endt uddannelse.