Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Universitetet er løsningen

Mikkel Vedby Rasmussen: Universitetet skal løse samfundets store problemer. Det er tesen i Holden Thorp og Buck Goldsteins bog Engines of Innovation. Ifølge forfatterne skal universiteterne være innovationsmotorer ved at identificere og løse problemer udenfor campus. Thorp og Goldstein arbejder begge på University of North Carolina Chapel Hill, hvor Thorp er rektor. For dem er innovation ikke blot løsningen på den økonomiske krise, men også et middel for universiteterne til at genopfinde sig selv.

Mikkel Vedby Rasmussen, professor, Institut for Statskundskab, KU Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I den vestlige verden kappes myndighederne om at opfinde de mest detaljerede målesystemer, som kan kontrollere om tandhjulene i lærdommens maskinrum kører. Thorp og Goldstein ser imidlertid ikke universitetet som en fabrik, der skal producere studerende og videnskabelige værker, men som et laboratorium, der kan eksperimentere og udvikle det omgivende samfund.

Deres idealforsker er ikke en professor Tournesol, men folk som Bob Langer på MIT, der udnytter et stort netværk uden for universitetet til at identificere de ideer i laboratoriet, der bedst kan omsættes til patenter og produkter.

I virkeligheden handler det om ambitionsniveau. Hvis universitetet er en fabrik, så handler det om at sælge de varer, som stedet producerer - den opfattelse lå bag sloganet »fra forskning til faktura«.

Den opfattelse er det modsatte af innovation, for den bygger på, at forskning skulle omsættes til noget nyttigt, snarere end at tro på, at forskning var nyttig i sig selv. Thorp og Goldstein tror på universitetet og på, at videnskaben kan gøre en forskel.

Udfra denne opfattelse er videnskaben ikke en kortlægning af verden, men en opdagelsesrejse. En rejse mod det ukendte, som formentlig er en af de ting, som forskere elsker mest ved deres job. Det innovative universitet tager investorer, entreprenører, politikere og embedsmænd med på denne rejse, og det gør de studerende til rejsefæller snarere end bærere.

Universiteter bliver alt for ofte defineret af modsætninger: den universitære lærdom er abstrakt, mens virkeligheden er konkret. Grundforskningen på universitetet er fri, mens ideudvikling udenfor er styret af markedet. Men de modsætninger er falske. Opdagelser bliver altid gjort af nogen og ideer altid udviklet til en dagsorden.

Ved at gøre denne kontekst til en pointe i sig selv, kan universitetet mobilisere sine styrker som et stærkt akademisk fællesskab, hvor det er den veldokumenterede pointe der tæller, til at komme med løsninger.

Vort samfund er præget af stadigt færre svar på stadigt flere problemer. Måske er en af årsagerne, at vi ikke forsker nok i løsningerne.