Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Universitetet er ikke i frit fald

Læser man Steen Laugesen Hansens (SLH) kronik i Berlingske søndag 12. april, skulle man næsten tro, at niveauet på Københavns Universitet og ikke mindst Fysik/Science er i frit fald.

Lad det være sagt med det samme: Selvfølgelig er det en udfordring at uddanne 1.500-2.000 naturvidenskabelige kandidater på internationalt niveau om året. Det gør vi ved Science.

Selvfølgelig er det svært at tilpasse førsteårsundervisningen til de forandrede forudsætninger, studerende møder med, når ungdomsuddannelserne revideres.

Men der er altså ikke belæg for at sige, at niveauet i disse år har været stærkt faldende. I parentes bemærket fremgår det da heller ikke af Berlingskes undersøgelse, som SLH refererer til. 58 pct. af de adspurgte forskere vurderer faktisk, at niveauet enten er bedre eller uændret i forhold til for ti år siden.

Derudover er SLHs kronik præget af mange andre påstande. SLH har været ansat som lektor på Niels Bohr Institutet siden 2012 og har i den periode undervist på enkelte redskabskurser i fysik. Den ene af os er dekan ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og tidligere leder ved Niels Bohr Institutet og har ca. 30 års erfaring med undervisning på alle niveauer af fysikuddannelsen ved Københavns Universitet.

SLH skriver bl.a., at ledelsen ved vores fakultet »netop har meddelt, at det gennemsnitlige frafald for førsteårsstuderende fremover højst må være 15 pct.«

Det er ikke korrekt. Frafaldet skal og vil afhænge af, om de konkrete studerende i deres eksamener kan leve op til de høje faglige krav, der sættes i undervisningen. Derimod har vi sat os et mål om, at højst 15 pct. af de studerende på bacheloruddannelserne falder fra på første studieår.

Vi inviterer hvert år 2.000 unge til at bruge tre år af deres liv på at dygtiggøre sig inden for naturvidenskab. Vi synes, at det er samvittighedsfuldt og fornuftigt, at vi har en forventning til de studerende og til os selv om, at højst 15 pct. af dem har valgt forgæves. Det følger vi op på år for år.

Hvis vi ikke er på sporet, vil vi justere kursen. Ved at forbedre undervisningen med f.eks. mere feedback og tættere kontakt mellem studerende og undervisere. Ved at styrke undervisernes kompetencer og forbedre studiemiljøet. Ved at skabe klarere forventninger til uddannelsen blandt de nye studerende og ved at skærpe adgangskravene til uddannelserne, hvis det viser sig nødvendigt.

Den linje har vi som undervisere og ledelse stået for i adskillige år. Og den virker. Frafald og gennemførelsestid er markant lavere end tidligere. Vores bedste kandidater er på niveau med kandidater fra verdens bedste uddannelsesinstitutioner, og vores kandidater er mindst lige så attraktive på arbejdsmarkedet nationalt såvel som internationalt, som de altid har været.