Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Universiteterne tager ansvaret

»Lad os se på den samlede styring af universiteterne, herunder sikring af fortsat fokus på kvalitet og relevans. Ikke kun på taxametersystemet.«

Esben Lunde Larsen og Bertel Haarder (V) betvivler i torsdagens udgave af Berlingske, at universiteternes bestyrelser tager ansvar for uddannelsernes kvalitet. Lad os derfor slå fast: Uddannelsernes kvalitet har længe stået højt på universitetsbestyrelsernes dagsordener. Fra universiteternes side er vi derfor glade for, at man fra politisk hold er kommet med på kvalitetsvognen.

Lad os også slå fast: Enhver problemstilling om uddannelsernes kvalitet skal tages alvorligt. Men vi kan ikke genkende det billede, som Berlingskes overfladiske undersøgelse forsøger at tegne. Undersøgelsen blev da også udsat for heftig kritik, bl.a. i Berlingske. Vores egne opgørelser tegner et andet billede: F.eks. kan man på Københavns Universitet over de seneste ti år ikke se en tendens til, at en større andel af de studerende består deres eksamener. Og i Danmark investerer vi massivt i ekstern censur som en vigtig kvalitetssikringsmekanisme.

Eventuelle problemer med enkeltunderviseres mulige overbelastning med administration eller blødende hjerter over for de studerende skal selvfølgelig håndteres af universitetsledelserne. Og bare rolig: Det arbejder vi konstant med internt.

Og så til elefanten i rummet: Taxametersystemet. Kvalitet kan ikke diskuteres uden at have finansieringen med i billedet. Men universiteterne venter stadig i spænding på offentliggørelsen af Deloittes færdiggjorte taxameterundersøgelse. Uden den kan vi ikke diskutere på et oplyst grundlag.

Læs også: Masseuniversitetet er en fejl

Desuden vil det være hensigtsmæssigt, hvis politikere og ministerier rakte ud efter universiteternes udstrakte hånd. Vi har for længst erklæret, at vi er villige til at gå i dialog om et nyt taxametersystem. Vi har endog præsenteret nogle principper for, hvordan vi mener, at systemet bør indrettes. Men endnu har der ikke været interesse for en dialog, selv om vi har banket på bl.a. ministeriets dør ved flere lejligheder.

Vi synes også, at man skal have en realistisk tilgang til, hvad et finansieringssystem kan skabe incitamenter til. Det kan ikke håndtere alle politiske ønsker. Ikke mindst finder vi det urealistisk, at finansieringen kan bruges til at sikre beskæftigelse, da man dermed skaber et ustabilt finansieringsgrundlag, der underminerer det langsigtede arbejde for at fastholde og øge kvaliteten. Det fremstår heller ikke realistisk, at man kan lave et finansieringssystem, hvor en meningsfuld kvalitetsdefinition fordeler penge mellem forskellige typer af uddannelser og pædagogiske traditioner.

Så kære Esben Lunde Larsen og Bertel Haarder: Lad os se på den samlede styring af universiteterne, herunder sikring af fortsat fokus på kvalitet og relevans. Ikke kun på taxametersystemet. Det kan vi gøre i en tættere og mere forpligtende dialog mellem ministerier, politikere og universiteter. Samtidig vil vi give nyt liv til universitetslovens intentioner om stærke bestyrelser og klar governance.