Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Universiteterne kan gøre det bedre

Morten Østergaard: »Men jeg vil for egen regning gerne påstå, at vi i dag ikke generelt har et uddannelsessystem, der udfordrer de studerende til at nå deres fulde potentiale.«

12debMortenØstergaard.jpg
Morten Østergaard, Radikale Venstre, Videnskabsminister. Fold sammen
Læs mere

Det er mildt sagt mærkværdigt, når rektor Ralf Hemmingsen og prorektor Lykke Friis fra Københavns Universitet onsdag 6. november i Berlingske harcelerede over regeringens nye kvalitetsudvalg, der skal forberede et løft af niveauet ved de videregående uddannelser og de studerendes efterfølgende muligheder for beskæftigelse.

Vi har gode og traditionsrige universiteter i Danmark, men når Hemmingsen og Friis i deres indlæg beskriver, hvordan de selv har sat en række initiativer i værk for at forbedre kvaliteten, må det vel være, fordi de præcis som jeg mener, at vi kan gøre det endnu bedre.

Vi kan være stolte, når KU kravler op ad internationale ranglister, men jeg vil for egen regning gerne påstå, at vi i dag ikke generelt har et uddannelsessystem, der udfordrer de studerende til at nå deres fulde potentiale.

Hvis vi alene holder os til det, vi ved, så er det eksempelvis, at Rigsrevisionen kritiserede universiteterne for på nogle uddannelser at udbyde så få timer, at der er risiko for, at de studerende reelt ikke går på en heltidsuddannelse. Rigsrevisionen kritiserede desuden, at den lave forskerdækning på nogle uddannelser kan betyde, at de studerende ikke modtager tilstrækkelig forskningsbaseret undervisning.

Vi ved også, at der fra uddannelse til uddannelse – afhængig af konjunkturudsving – er en betydelig forskel på dimittendernes chance for at gå direkte i arbejde. Og så er der alt det, som Lykke Friis og Ralf Hemmingsen formentlig vil afskrive som »vom Hörensagen«.

Som når rutinerede undervisere indrykker offentlige undskyldninger til de studerende, fordi de ikke længere er stolte af det, de kan tilbyde de unge mennesker, eller når erfarne censorer trækker i nødbremsen og går i medierne for at fortælle om et dalende niveau i eksamenssituationerne.

Læs også: 480 studieboliger på vej til København

Når vi i sidste uge desuden fik en evaluering af censorordningen, der konkluderer, at censorerne ikke alle steder holder de fastlagte kontaktmøder, hvor eventuelle problemer med det faglige niveau bør diskuteres, og at censorerne dermed i alt for ringe grad er med til at sikre kvaliteten, så mener jeg, der er grund til at undersøge, om vi kan gøre det bedre.

Hvad der i særlig grad kan undre, når man læser Friis og Hemmingsens indlæg i Berlingske, er, at de jo netop selv peger på nogle strukturelle problemer. Jeg er for eksempel enig med dem i, at systemet ofte kommer før den studerende og sætter begrænsninger for, hvor meget man må lære, og hvor klog man må blive. Her ligger der både et ansvar hos mig og ude på institutionerne.

Som det jo rent faktisk fremgår af kvalitetsudvalgets kommissorium, skal det i første omgang undersøge, om vi fra politisk side bedre kan understøtte kvalitet, og siden se nærmere på uddannelsernes indhold og institutionernes arbejde med kvaliteten.

Jeg synes derfor, at Friis og Hemmingsen skulle glæde sig over, at vi sætter fokus på kvalitet, frem for at kaste sig i skyttegraven. Jeg har sagt på forhånd, at der ingen tabuer findes, og det står jeg ved.

Til gengæld håber jeg, at også ledelsen på Københavns Universitet mener, at vi kan gøre det endnu bedre.