Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Unge skal tage sig sammen og stoppe klynkeriet

Bifald din privilegerede mulighed for fri uddannelse og deltag i konkurrencen i stedet for at klynke – det er sjovere.

Emil Flyger.
Læs mere
Fold sammen

Jeg er træt af i debatindlæg efter debatindlæg at læse om ungdomsuddannelsernes såkaldte karakterræs, der efter sigende opmuntrer til strategi og snyd frem for aktuel læring, eventuelle SU-beskæringer, der bliver fremstillet som en form for demontering af velfærdsstaten, samt de utilgivelige fraværsprocenter. Hvor er pragmatikken?

Der tages ikke forbehold for selvansvaret. Det er nemt bare at sige, at systemet er indrettet forkert, bare fordi man ikke lige klarede sig godt i det ene fag. Se indad. Synes du selv, at du gør nok? Går du sent i seng til hverdag, eller arbejder du for meget? En blanding? Man kan ikke nå det hele. Det er en livgivende dyd at tage ansvar for sig selv frem for at skyde skylden på systemet, når det ikke lige går, som man ønsker. Især når systemet er fuld af muligheder.

F.eks. er det geniale incitament-skabende fraværssystem uberettiget under angreb. Det bygger på, at man selv skal tage ansvar med en meget høj smertegrænse på ti procent. Det svarer til, at du har plads til hver tiende dag at tage en fridag. Helt ærligt. Enhver rationel arbejdsgiver ville stille spørgsmålstegn ved en så hyppigt tilbagevendende »sygedag«. Desuden bliver det ikke håndhævet.

Offerkulturen har taget overhånd

Tommelfingerreglen er, at den vilkårlige elev lige bliver udtaget til en samtale med en imødekommende studievejleder, får nogle konkrete trusler og derefter fortsætter sin laissez faire-tilgang til skolen – og selvfølgelig fortsat med SU!

Man gør det på den måde kun sværere for sig selv – det er klart sværere at følge med i undervisningen samt lave skriftlige opgaver, hvis man slet ikke er til stede. Man skaber blot en flaskehals for sig selv.

Jeg siger ikke, at det ikke er en udfordring at gå på gymnasiet i Danmark. Faktisk synes jeg på lige fod med mange andre gymnasieelever, at det er en udfordring hver dag. Men helt konkret har offerkulturen taget overhånd. Det er dog stærkt af organisationer som f. eks. DGS at åbne en landsdækkende debat omkring gymnasielivet. Problemet er dog, at de bare smider brænde på bålet i deres ensrettede kritik af det danske gymnasium i 2016, der er med til at skabe en generel enighed om, at det er systemet, der er noget galt med.

Jeg tror desværre, at mange gymnasieelever snyder sig selv, når de kværulerer over ikke-problemer, i stedet for at se problemet i øjnene – selvansvar.

Jeg ser heldigvis også det modsatte. Jeg oplever hver dag masser af medstuderende gymnasieelever kæmpe en ærefuld kamp om at få så meget ud af deres ene gymnasiechance som muligt, for at de efterfølgende kan få karaktersnittet til at komme ind på deres drømmeuddannelse – velfortjent, fordi de har vist, at de kan tage ansvar for sig selv og arbejde hårdt for det, som de brænder for.

Bifald din privilegerede mulighed for fri uddannelse og deltag i konkurrencen i stedet for at klynke – det er sjovere.