Kommentatorer

Ungdommen lider, også selvom vi ikke er de hårdest ramte

Et år med corona og nedlukninger har taget pusten fra mig, og jeg kan ikke længere se meningen med restriktioner og nedlukning. Jeg har mistet tilliden til, at regeringen beskytter mine demokratiske rettigheder, og jeg længes efter at være ung og nyde mine 20ere. Men jeg skammer mig samtidig over, at jeg i en så privilegeret situation som min, kan tillade mig at være så træt af restriktionerne.

»Hvad har jeg opgivet, der kan retfærdiggøre mine klager, når andre må gå fra hus og hjem? Fester, rejser og ungdomsliv?« skriver Cille Hald Egholm. Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

17. april fylder jeg 22. Udover at dagen markerer, at jeg er blevet et år ældre, minder den mig om, at jeg i mere end et år har udskudt mine drømme og lagt låg på egne behov, planer og ønsker – alt sammen i en højere sags tjeneste. Fejringen af min 21 års fødselsdag blev rykket til Zoom, og alle stod vi sammen – hver for sig – om at bekæmpe virussen ved ikke at mødes fysisk. Der var en mening med galskaben, og den var større end os alle sammen.

Andre læser også

  • Kronikker
    Abonnement
    Inger Støjberg: Forbyd omskæring fra otte dage efter fødslen
  • Kronikker
    Abonnement
    Min far døde som alkoholiker og ludoman. Danske Spil svigtede sit ansvar
  • Kommentatorer
    Abonnement
    Kære Lars Løkke. Det, jeg skriver her, har ikke været let – men du har haft din tur, du kan ikke være det bekendt