Et år med corona og nedlukninger har taget pusten fra mig, og jeg kan ikke længere se meningen med restriktioner og nedlukning. Jeg har mistet tilliden til, at regeringen beskytter mine demokratiske rettigheder, og jeg længes efter at være ung og nyde mine 20ere. Men jeg skammer mig samtidig over, at jeg i en så privilegeret situation som min, kan tillade mig at være så træt af restriktionerne.
Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
17. april fylder jeg 22. Udover at dagen markerer, at jeg er blevet et år ældre, minder den mig om, at jeg i mere end et år har udskudt mine drømme og lagt låg på egne behov, planer og ønsker – alt sammen i en højere sags tjeneste. Fejringen af min 21 års fødselsdag blev rykket til Zoom, og alle stod vi sammen – hver for sig – om at bekæmpe virussen ved ikke at mødes fysisk. Der var en mening med galskaben, og den var større end os alle sammen.
