Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Ungarn kalder på handling nu!

Jens Rohde: Viktor Orbáns stadige overgreb mod det ungarske demokrati kan ikke blot blive mødt med rynkede øjenbryn og vage udsagn om bekymring, der ikke opfølges af handling.

Medlemmer af Viktor Orbans regerings højrenationale støtteparti, Jobbik, er blevet kritiseret for deres uniformer, der vækker minder om Anden Verdenskrig. Fold sammen
Læs mere

Den konservative ungarske regeringschef, Viktor Orbán, har med det støtte fra det højrenationalistiske parti Jobbik for fjerde gang siden 2010 gennemtrumfet en gennemgribende revision af den ungarske forfatning.

Denne gang er det stort set den ungarske grundlov og dens vogter, som bliver sat ud af kraft. Reaktionen fra Europas regeringschefer og nationale parlamenter er den samme som ved de sidste tre overgreb på demokratiets fundament i Ungarn: Man rynker brynene og udtrykker »bekymring«.

Men når det kommer til handling, sidder alle på hænderne og venter på bedre tider. Der er indført parlamentarisk diktatur i Ungarn, og EUs regeringschefer holder sig tilbage. Dermed bringer de fællesskabet, den politiske stabilitet og freden i fare. Det synes at være fortonet i glemslens tåger, at Europas historiske blodsporikke bare er aftryk af gale mænds værk. De er også et aftryk af alle »bekymrede«, som ikke havde modet til at gøre, hvad der var rigtigt, mens tid endnu var.

Viktor Orbán må grine hele vejen til sit regeringskontor. For nøjagtig et år siden stod han skoleret over for Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen. Det var dengang, hvor han bl.a. ændrede på vilkårene for den frie presse og et frit kulturliv i Ungarn. EU var »bekymret« og truede med at aktivere artikel 7 i traktaten. Den giver mulighed for i yderste konsekvens at ophæve et lands stemmeret i EU. Det blev dog ved truslen. Den ungarske forfatningsdomstol forhindrede dengang en række af Orbáns initiativer til indskrænkning af frihedsrettighederne i landet. EUs regeringschefer åndede lettet op. En besværlig politisk proces var sparket til hjørne.

Nu kigger de - EU-landene - så igen »bekymret« mod det gamle land, som efter det sovjetiske overgreb i 1956 altid har stået de vesteuropæiske demokratiers hjerter nært. Regeringscheferne ved alt om, at grundpillen i ethvert demokrati er en tredeling af magten samt en forfatning, som beskytter borgenes fundamentale frihedsrettigheder. En sådan forfatning eksisterer reelt ikke længere i Ungarn.

Fremover kan et flertal på to tredjedele af parlamentet ændre den ungarske grundlov, uden at forfatningsdomstolen skal høres. Fremover må forfatningsdomstolen ikke skele til retspraksis fra før januar 2012 i sine afgørelser. Det betyder, at alle lovforslag, som Orbán tidligere har fået kendt i strid med den ungarske grundlov, nu kan gennemføres. Fremover er det alene justitsministeren, som kan beslutte hvilken domstol en, en sag skal henvises til. Fremover må man kun føre valgkamp gennem statsstyrede medier.

Alle disse beslutninger har kun et eneste formål: At styrke det siddende flertals position. Civile rettigheder og demokratiske principper bliver nu direkte undertrykt via den ungarske grundlov. Det gælder tredelingen af magten, beskyttelse af individets ret til blandt andet ytringsfrihed og lighed for loven uanset seksualitet. Det gælder retten til at komme for en dommer før frihedsberøvelse af myndighederne.

Tiltagene fra den ungarske regering er åbenlyst i strid med de fundamentale principper i EU-samarbejdet. Alligevel tør ingen regeringschefer investere sig selv og vove skindet for en politisk aktion mod Ungarn.

Et samlet dansk folketing gemmer sig bag udenrigsministerens udmelding om ønsket om at få nogle nye og mindre drastiske værktøjer til sanktioner over for lande, der forbryder sig mod demokratiske principper og menneskerettigheder. Før vi får nye værktøjer, vil Danmark ikke foretage sig andet end at udtrykke »bekymring«. Det er i sandhed historieløst.

I år 2000 indførte de øvrige EU-lande sanktioner over for Østrig bestående af en diplomatisk isolation. Det skete efter, at det højreradikale frihedsparti FPÖ blev indlemmet i den østrigske regering. Dengang var en regeringsdeltagelse nok til at fremprovokere en reaktion. Sanktionen mod Østrig endte i en pinlig affære for EU. Derfor blev det med Nice-traktaten besluttet, at der fremover skulle være en fast procedure for gennemførelse af sanktioner, hvis et land forbryder sig mod fundamentet i traktaten. Den beslutning blev til det, vi i dag kender som artikel 7. En ændring af sanktionsværktøjer og procedurer for iværksættelse heraf forudsætter med andre ord traktatændringer. Ingen af de danske partier ønsker mig bekendt at åbne forhandlingerne om en ny EU-traktat. Dertil er angsten for en folkeafstemning for stor. Desuden er det besluttet, at revisionen af Lissabon- traktaten er udskudt til 2015.

Hvis der skal nye værktøjer og procedurer til, før det danske folketing og Europas regeringschefer vil tage det demokratiske ansvar alvorligt i EU, skal ungarerne, det europæiske fællesskab og demokratiet med andre ord vente til en ny traktat ser dagens lys og gennemføres i alle lande. Det giver Viktor Orbán og folk som ham minimum fire til fem år til at fortsætte sine overgreb på demokratiet.

Hvis regeringscheferne i Europa ikke vil påtage sig ansvaret for at sikre anstændige spilleregler i fællesskabets medlemslande, før det bliver en smule lettere at stå op for demokratiet, bliver alt tilladt i EU. Alt bliver lige gyldigt. Alt bliver ligegyldigt. Ligegyldighed over for grundlæggende spilleregler vil på sigt få fællesskabet til at falde fra hinanden. Fjerde overgreb på demokratiet på tre år kalder på handling i Europa. Ikke om fire år, men nu.