Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Underklassens ansvar

»Du kan altså vælge mellem en måneds ubegrænset træning eller at ryge 120 cigaretter.«

Henrik Day Poulsen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I Danmark skal man som privilegeret være meget påpasselig med at kritisere underklassen. Men jeg vover pelsen med udgangspunkt i den programserie, som DR bringer om uligheden i sundhed i Danmark. Det er dokumenteret, at rige danskere lever længere end fattige og har en højere livskvalitet som følge af generelt bedre helbred med færre følgesygdomme. Underklassen er mere overvægtig, ryger mere, motionerer mindre og går senere til læge, når de får symptomer fra deres krop.

Kort sagt: Er man fattig, får man flere livsstilssygdomme, end hvis man er rig. I Aalborg Øst dør man mellem ti og 16 år tidligere end i Aalborg Vest (Hasseris). Jeg er selv opvokset i Aalborg Øst, godt nok i et mellemklasse parcelhuskvarter, men jeg har gået i skole med mange fra det sociale boligbyggeri, som udgør en stor del af Aalborg Øst.

Det er naturligvis et stort problem, at der er så markant forskel i levetiden mellem rig og fattig. Men hvad skal man gøre ved det? I Danmark er det gratis at gå til den praktiserende læge. Så rig og fattig har her samme mulighed for at få opdaget og behandlet sygdomme. På hospitalerne ligger alle patienter i de samme senge, behandles af de samme læger og spiser den samme mad. Så vores sundhedssystem udøver ingen forskelsbehandling mellem rig og fattig.

Derfor må forskellen skyldes, at rig og fattig vælger at leve på vidt forskellig vis. Jeg besøgte i sidste uge en Netto i Københavns Nordvestkvarter, som huser en stor del af den københavnske underklasse.

Grunden til besøget var, at butikken ligger ved siden af mit fitness-center, der koster 249 kroner per måned. Altså det samme som seks pakker cigaretter. Jeg dyrker fitness tre-fire gange per uge. Du kan altså vælge mellem en måneds ubegrænset træning eller at ryge 120 cigaretter. I Netto var der en ret stor afdeling med frugt og grønt. I køledisken masser af kylling og sågar laksefileter. Jeg købte to stykker laks til 35 kroner, flottede mig med grønne asparges til 19 kroner, men kunne have nøjes med en broccoli til ti kroner. De nye kartofler kostede 25 kroner for en pose. Som tilbehør til laksen købte jeg en avokado til ti kroner, som jeg blendede og tilsatte citron og hvidløg. I alt 89 kroner for mad til to personer. Eller det samme som to pakker cigaretter. Netto havde også chokolade til 25 kroner for 250 gram, men jeg foretrak laksen.

Det er altså muligt at spise sundt til en billig penge i Danmark. Men velstillede vælger tilsyneladende anderledes end fattige, og derfor lever vi længere. Jeg ved godt, at underklassen langt oftere har fysisk hårdt arbejde med ensformige rutiner. Men det får man ikke rygerlunger og fedme af. Fedme kan medføre sukkersyge, og DR kunne i sidste uge vise en taxavognmand, som ignorerede kroppens alarmsignaler om sukkersyge og derfor i dag har fået amputeret det ene underben. Manden indrømmede, at han selv havde et medansvar.

Vi skal naturligvis informere skoleelever og arbejdstagende om sund livsstil. Men i sidste ende er det den enkelte persons eget ansvar at leve sundt. Kampen for et langt liv starter i Netto og i fitness-centeret. Underklassen kan ikke skyde skylden på sundhedssystemet. Her er alle lige. Men vores valg skal vi stå til ansvar for.