Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Under angreb

Jesper Beinov: Cyberkriminalitet er på fremmarch. Selv på en PC med spamfilter pibler det frem med åbenlyse svindeltilbud, der opfordrer os til at aflevere kort- og privatoplysninger til tilsyneladende tilforladelige afsendere.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om de fleste af os efterhånden har lært grundlæggende IT-sikkerhed, hackes der hvert sekund 100 computere globalt, ifølge en sikkerhedsekspert. Tallet er foruroligende. I hvert fald 133.000 danskere oplevede i 2011 misbrug af personoplysninger, skriver Berlingske i dag.

Spørgsmålet er, om politiet er indrettet efter den ny virkelighed og kan gøre noget ved identitetstyveri. Berlingskes historie i dag tyder på, at det ikke er tilfældet, men at politiet bør rette fokus på denne type sager. Måske har politiet, som de fleste af os, antaget, at en effektiv virus- og spamfilterbeskyttelse klarer det meste, kombineret med sikker netadfærd, så det kun er i virkelig uheldige tilfælde, at det går galt. Selv om IT-sikkerhed længe har været en politik, som koordineres nationalt og internationalt og med en grundig informationsindsats over for offentligheden, synes problemerne at være i vækst.

Det er ikke kun tyveri af identitet eller data, der er et problem; cyberangreb, der rammer infrastruktur og finansielle systemer, digital misinformation og skadelig rygtedannelse står også på listen. Myndighederne - nationale og internationale - arbejder som sagt med disse forhold. Det er en mærkesag for NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen at bekæmpe cyberterrorisme.

Alle nettets mørke sider var et tema på topmødet i Davos, i World Economic Forum tidligere i år. Her blev det efterlyst, at IT-sikkerhed ikke bare bliver set som et problem for den enkelte. Det rækker nemlig ud over vores næsetip hver især, fordi det kommer til at involvere en omverden, når en smittet PC videresender, spreder, kopierer vira til andre, som helt uden varsel bliver ramt.

Reelt er der uklarhed om problemets virkelige omfang. Der er brug for pålidelig statistik; her ligger et problem, da ofrene sjældent har interesse i at stå frem, mens firmaer med IT-sikkerhedsprodukter tit laver statistikken. I dag har store virksomheder tit betydelige omkostninger og bøvl i forbindelse med IT-sikkerheden.

Private skal passe godt på derude, som Berlingskes historie viser. Vi ved, at stort set alle erhvervsaktive, og en del pensionister, i dag er på nettet, og IT-systemer indbygges efterhånden i alle typer ting, så vores maskiner kan »tale« sammen, og sende data til hinanden. Altsammen giver fordele, men den mørke side af digitaliseringen skal vi kunne håndtere. Der er intet alternativ; svindlere har alle dage eksisteret, og derfor er der brug for det offentlige sætter klare spilleregler og sikrer de overholdes, så markedet er en flad bane, hvor alle kan spille.

Vi kommer til at blive endnu mere digitale, og en forudsætning for, at vi for alvor bruger digitaliseringen til at øge vores produktivitet og vores personlige udbytte af nettet, er, at vi oplever tryghed digitalt. I Folketinget diskuteres lige nu, om der er brug for en lov mod identitetstyveri. En lov duer kun, hvis myndighederne har de rette redskaber. Hvis cyberkriminelle uhindret kan svindle med mange tusinde danskeres identiteter, får vi i hvert fald lige om lidt et føleligt problem.