Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Uløselige problemer i vor tid?

John Wagner, Adm. direktør Fold sammen
Læs mere

Det ville være Guds gave her at komme med løsningen på de problemer, som klimaforandringerne skaber på flygtningesituationen på Putins genoptagelse af Den kolde Krig, på det økonomiske ragnarok i Grækenland, på den nationale »folkevandring« fra land til by – der nu skaber arbejdskraftmangel i store dele af provinsens produktionsvirksomheder – og på kollapset i dele af ældreforsorgen osv. osv.

Men den slags problemer forekommer nærmest uløselige i vor tid, selv om man til tider kan få den fornemmelse på visse politikere, at dem skal vi såmænd nok få løst i de kommende finanslovsforhandlinger. Al ære og respekt for både Claus Hjort Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl, men det tvivler jeg på. Ligesom jeg heller ikke er overbevist om, at hverken Johanne Schmidt Nielsen, Uffe Elbæk eller Anders Samuelsen har løsningen.

Således opmuntret kan vi more os over, at ham den selvsikre forsvarsminister fra Sønderjylland sandelig får berettigede tæsk for en lidt for ihærdig brug af en regionsmedarbejder i valgkampen, og at et konservativt håb misbruger de kommende uger – ja, hvem ved hvor længe? – på dansegulvet i TV. Det sidste skal man dog ikke kimse af: Det har i hvert fald ikke forhindret Kristian Jensen i at blive udenrigsminister, men det er der heldigvis også gode grunde til.

Men tilbage til de måske uløselige problemer i vor tid og de udfordringer, som de byder vort (måske samarbejdende) folkestyre, en på forhånd svag mindretalsregering, støttepartier med svært forenelige dagsordener og en usammenhængende opposition – hvortil kommer medier, der ser flere læsere, lyttere og seere i underholdning frem for samfundsdebat.

Jeg besøgte fornylig en række store danske virksomheder i provinsen – det såkaldte UdkantsDanmark – hvor der skabes virkelige værdier i form af varer, der kan eksporteres, og arbejdspladser for hele landsdele, og hvor der er både lokalt engagement og – bemærk det – internationalt udsyn.

Her taler erhvervslederne om fordelene ved den mangeårige offensive miljø- og klimapolitik, om behovet for indvandring (også meget gerne af uddannede syriske flygtninge), om de aktuelle problemer med samhandlen med Rusland, behovet for at genrejse Grækenland, behovet for at beholde god dansk arbejdskraft i provinsen, hæve niveauet på den offentlige service lokalt, hvad enten det gælder vore uddannelsesinstitutioner, sygehuse eller plejehjem osv. osv.

Taler vi forbi hinanden i dagligdagen, vi vælgere, arbejdsgivere og arbejdstagere, skattebetalere og ydelsesmodtagere? Skaber medierne kunstige kløfter? Graver vi grøfter i håb om partipolitikkens overlevelse? Og var vælgerfremgangen for Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten samt – måske ikke mindst – Alternativets opståen et vink med en vognstang, der afslører afmagten og en manglende tro på, at der i folkestyrets værktøjskasse er redskaber og politikere med ikke bare indsigt, men også mod og vilje til sammen at finde løsningerne på vor tids problemer?

År tilbage sagde den radikale Viggo Hørup, at vi skal dele os efter anskuelse. Pt. er jeg mere enig med Ludvig Holberg, som i Den politiske Kandestøber formanede: »Forlig jer, I Skabhalse«. Alternativet kan være uløste problemer i vor tid.