Ulla Holm kræver svar: Hvordan skal samfundet fungere, hvis man følger wokeismens grundfilosofi?

I wokeismens utopia er identitet et spørgsmål om subjektiv identifikation. Den første politisk-juridiske landvinding er »køn«. Men hvordan skal samfundet fungere, når princippet gøres alment gældende? For hvorfor stoppe ved køn? Svar udbedes.

Enhver, der tilslutter sig ideen om subjektiv identifikation som afgørende identitetskriterium, må nødvendigvis tage konsekvensen og acceptere dens applikation i forhold til alle tænkelige identitetskategorier,« skriver Ulla Holm. På billedet ses Copenhagen Pride i København, 2013. Nikolai Linares

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

For nylig annoncerede USAs udenrigstjeneste, at amerikanske statsborgere, der søger om nyt pas, fremover vil få tilbudt en tredje afkrydsningsmulighed, når de skal angive deres køn: De, der hverken identificerer sig som »mand« eller »kvinde«, men som non-binær eller andet, vil kunne sætte kryds i »X«.