En undersøgelse, som Gallup foretog for Berlingske, afslørede at mere end hver fjerde dansker i dag mener, at de sociale ydelser er gået for vidt. Sidste år i juni var samme tal blot 16 pct., mens det i dag altså er steget til 26 pct.

Selvom der bestemt er grund til ærgrelse og afstandtagen til de udtalelser, som de to kvinder - Carina og Sofie - har lagt stemmer til i den offentlige debat, så er debatten kørt af sporet. Vi kan for det første ikke dømme alle ud fra disse elendige eksempler og for det andet så kan løsningen aldrig være lavere ydelser, større indkomstspredning og mere ulighed. Vi har brug at for gøre op med de nye skræmmebilleder, så de ikke bliver udnyttet til ideologiske angreb fra dem, der længe har set med onde øjne på kontanthjælpsmodtagere.

Men alt imens den danske offentlighed er gået i socialpolitisk selvsving over Carina og Sofie, så lyder budskabet fra Washington, Bruxelles og Davos helt anderledes. Her har uligheden netop fået topprioritet. I forbindelse med det årlige topmøde World Economic Forum i schweiziske Davos definerede 469 af verdens førende økonomer og virksomhedsledere de største globale udfordringer. I rapporten ’Global Risks 2012 - The Seeds of Dystopia’ pegede de på ulighed som den største økonomiske risiko og samtidig som en af de risici med allerstørste konsekvenser. Uligheden kan blive en nært forestående fremtid, hvis ikke en decideret dystopi.

OECD er kommet med en lignende konklusion i rapporten ’Economic Policy Reform 2012’, der ligeledes peger på den stigende ulighed som et af de mest afgørende samfundsproblemer. I denne rapport kaster OECD et skræmmende blik på udviklingen i reallønnen. I USA er den rigeste ene procents andel af den samlede skattepligtige indkomst fra 1980 til 2008 steget fra 8 til 18 pct., i England er den steget fra 7 til 14 pct. og herhjemme fra 5 til 7 pct.

Udviklingen er altså ganske dramatisk - også for Danmark, hvor Cevea tidligere har beregnet, at der i perioden fra 2001 til 2009 var 19.890 færre, der undslap langvarig fattigdom.

Både for OECD og World Economic Forum handler den stigende fokus på uligheden om frygten for sociale konflikter og politisk uro. Samtidig peger flere økonomer også på, at stigende ulighed i sig selv kan skade den økonomiske udvikling.

Uligheden rammer os alle, hvorfor ’Carina-gate’ ikke bør udnyttes til at droppe det danske mål om at fastholde et samfund med lige muligheder - et mål som de kloge herrer i OECD og World Social Forum faktisk anbefaler.