Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Uforståeligt forsvar for Putin og angreb på NATO

»Ifølge Marie Krarup skal – små – lande altså affinde sig med ufrihed, hvis de historisk har været besat af en større nabo og geografisk har betydning for naboen.« Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup, har med NATOs parlamentariske forsamling været i Ukraine, og det er der kommet en kommentar ud af, som kunne læses i denne avis fredag. Marie Krarup har, siden Rusland invaderede og annekterede Krim-halvøen i 2014, forsvaret Ruslands optræden og anbefalet at søge dialog med Rusland fremfor at straffe med sanktioner.

Ét er at bilde sig selv ind, at dialogkaffe i Kreml vil få Ruslands leder, Vladimir Putin, til at trække sine besættelsesstyrker væk fra Krim og det østlige Ukraine. Men i den seneste kommentar går Marie Krarup et skridt videre. I kommentaren sidestiller hun NATO med Rusland i konflikten i det østlige Ukraine: »Borgerkrigen raser med støtte fra henholdsvis Rusland og NATO.«

Ifølge Marie Krarup kan NATO altså sammenlignes med det Rusland, der forsyner oprørerne i det østlige Ukraine med våben og soldater.

Det er jo en særdeles alvorlig anklage, som Dansk Folkepartis ordfører her rejser. Hvis hun og hendes parti virkelig mener, at NATO aktivt støtter krigen i Ukraine, hvordan kan Marie Krarup så argumentere for dansk medlemskab af et stærkt NATO?

I artiklen citerer Marie Krarup en udtalelse af en NATO-parlamentariker. Den pågældende sagde, at efter Den Kolde Krig havde det drejet sig om at realisere drømmen om, at man kan gøre sig fri for tanken om bufferzoner og geopolitisk balance. Den tanke havde Rusland desværre ødelagt ved sin aggression. Og så fortsætter Marie Krarup: »Men sådan en form for frihed er jo syg. Man er aldrig fri til at løbe fra både sin geografi og historie.«

Ifølge Marie Krarup skal – små – lande altså affinde sig med ufrihed, hvis de historisk har været besat af en større nabo og geografisk har betydning for naboen. Skulle man følge den logik, burde Danmark, der siden nederlaget til Preussen i 1864 militært har levet i skyggen af det overlegne Tyskland, altså affinde sig med fortsat tysk dominans. Det er skræmmende, at den logik trives blandt danske parlamentarikere, og den er uforståelig, fordi Krarup og Dansk Folkeparti jo ikke blot ønsker dansk NATO-medlemskab, men også ønsker et stærkt forsvar til at værne om dansk territorium. Hvad skal man med et stærkt forsvar, når man alligevel »aldrig er fri til at løbe fra sin historie og geografi«? Men måske mener Marie Krarup, at det kun er små stater i det tidligere Sovjet, som ikke kan frigøre sig fra fortidens besættelsesmagt?

Putins Rusland besætter nabolande militært. Rusland fører cyberkrig og forsøger at påvirke valg i demokratiske lande. Rusland respekterer kun de internationale regler, som landet har lyst til – senest har Rusland afvist en afgørelse fra den internationale domstol i Haag om erstatning for at beslaglægge et Greenpeace-skib. Ruslands ansvar for krigen i Ukraine er ubestrideligt og uundskyldeligt. Med mistænkeliggørelsen af NATO og forsvaret for Putins ret til at besætte sine naboer er det efterhånden uforståeligt, hvad Dansk Folkeparti har at gøre i forhandlingerne om dansk forsvar og forsvarspolitik.