Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Uffe Ellemann-Jensen: Moderne krigsførelse i cyberspace

»I Europa er der talrige eksempler på, at russiske sikkerhedstjenester har søgt at påvirke de demokratiske systemer. Både ved at sprede propaganda og misinformation gennem statslige nyhedsorganisationer og de sociale medier, og ved at give direkte og indirekte støtte til yderligtgående politiske partier og bevægelser, som er kritiske over for »systemet«.«

Uffe Ellemann Jensen bylinefoto byline Fold sammen
Læs mere

Kampen om hjerner og hjerter er for alvor rykket ind i cyberspace. Og de midler, der anvendes, bliver mere og mere avancerede.

Kampen er også rykket ind i den amerikanske valgkamp. Russiske hackere med tilknytning til den militære efterretningstjeneste GRU forsøger at plante mistillid til valgprocessen ved indbrud i datasystemer. WikiLeaks-bossen, Julian Assange, er begyndt at offentliggøre stjålne e-mails fra Clinton Foundation. Hans erklærede mål er at skade Hillary Clinton i den sidste fase af valgkampen. Og han får leveret materialet fra russiske hackergrupper med rod i GRU.

Myndighederne i USA forsøger at berolige: Det kan ikke lade sig gøre at komme ind i systemerne og svindle med valgresultaterne, lyder det. Men tvivlen er sået. Og det synes at være det væsentligste formål med operationerne: At skabe tvivl og mistillid til det amerikanske politiske system.

I Europa er der talrige eksempler på, at russiske sikkerhedstjenester har søgt at påvirke de demokratiske systemer. Både ved at sprede propaganda og misinformation gennem statslige nyhedsorganisationer og de sociale medier, og ved at give direkte og indirekte støtte til yderligtgående politiske partier og bevægelser, som er kritiske over for »systemet«.

Det er helt i overensstemmelse med den nye russiske militærdoktrin, som blev underskrevet af Putin for knap to år siden. Her beskrives moderne krigsførelse således: »Integreret brug af militær styrke, politiske, økonomiske, informationelle og andre ikke-militære midler, som udnytter protestpotentialet i befolkningerne…«

Og der er let spil i vore åbne demokratiske samfund, når man vil udnytte »protestpotentialet i befolkningerne«. Nyhedsstrømmene, som påvirker befolkningernes holdninger, er i stigende grad gledet ud af de traditionelle mønstre, hvor professionelle journalister er ansvarlige for bredden og lødigheden af de informationer, der slippes løs. Stadigt flere henter deres informationer fra de sociale medier, f.eks. Facebook, hvor de får deres »nyheder« fra dem, de i forvejen er enige med – og hvor der er rige muligheder for at plante og viderebringe misinformation. Vi er jo i vores verden opdraget til, at man skal »høre begge sider«, og den gode journalist ønsker at afbalancere, hvad der bringes videre. Men hvis den ene side af en sag er en dygtigt konstrueret løgn, så kan der let opstå en falsk »balance«. Det ender så med, at man ikke tør stole på noget. Og så er »Mission Accomplished«!

Der postes meget store beløb i russiske TV-kanaler med store internationale seertal, som viderebringer misinformation – og på de sociale medier optræder en hær af »internet-trolde«, der sågar har deres egen »troldefabrik« i Skt. Petersborg, hvor der produceres kommentarer og indlæg til debatten og nyhedsformidlingen i cyberspace.

Dansk Folkeparti og Rusland

Hvad skal vi stille op? Først og fremmest arbejde for, at der fortsat er en fri og uafhængig presse, hvor professionelle journalister har ansvaret for nyhedsformidlingen. Man kan også vælge det gode gamle våben: At bekæmpe myter med kendsgerninger.

Det var derfor et fortrinligt initiativ, der blev taget af EU-Kommissionen for godt et år siden, da man samlede en gruppe russisk-kyndige eksperter til at gennemgå den strøm af misinformation, som kommer væltende ud fra Rusland. Gruppen hedder »East StratCom Task Force«, og der er også en dansk ekspert med.

Det er klart, at dette initiativ bliver mødt med hidsige angreb fra dem, gruppen er sat til at demaskere. Og naturligvis skal man ikke kunne beskyldes for bare at levere modpropaganda. Min egen jævnlige læsning af nyhedsbrevene har ikke givet mig grund til at nære denne bekymring.

Det er interessant – og bekymrende – at danske politikere lader sig udnytte i forsøget på at miskreditere arbejdet i EU’s Task Force. Det kunne man læse om i denne uges udgave af Mandag Morgen, som har brugt mange kræfter på at grave i forholdet mellem politikere fra Dansk Folkeparti og de russiske meningspåvirkere. Forsvarsordfører Marie Krarup har stillet kritiske spørgsmål til udenrigsministeren om East StratCom, og hun citeres for, at målet er at »få nedlagt propagandacentralen«. Både Marie Krarup og partiets næstformand Søren Espersen har i Mandag Morgen været citeret for det synspunkt, at EU udgør en større trussel end Putin…

Det falder godt i tråd med de holdninger, man finder hos andre EU-kritiske partier rundt om i Europa. Naturligvis er det legitimt at være både EU-modstander og tilhænger af Putin. Men det må bekymre, at hadet til EU åbenbart er så stort, at det overdøver interessen i at beskytte vore demokratiske systemer mod angreb udefra.

Det er vigtigt at få lagt kendsgerninger frem om den systematiske russiske misinformationspolitik og forsøg på at påvirke vore politiske processer. Det er muligt, at formålet med denne politik er et forsøg på at stive sit eget vaklende regime af ved at så mistillid til vore demokratiske systemer. Men det ender stadig med, at vi svækkes, hvis vi ikke ser udfordringen i øjnene.