Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Uffe Elbæk danser igen cancan iført lysegrønt tyl – nu med skyklapper på

Læs mere
Fold sammen

Da jeg læste Uffe Elbæks kommentar i Berlingske 28/12, tænkte jeg, at nu dansede han da igen cancan i lysegrønt tyl, men denne gang også iført skyklapper.

Elbæk anklager danskerne for at mangle udsyn og for at være alt for optaget af vores historie. Ser han da ikke, hvad der foregår i Danmark i disse år? Vi er blevet udråbt til det land i Norden, der er længst fremme med digitalisering. Selv en gammel kone som jeg har digital postkasse, er på Facebook, på Twitter, på Linkedin osv.

Vi har hundredvis af iværksættere, som med en idérigdom af den anden verden skaber bl.a. whisky- og ginfabrikker, der bliver berømmet af de fremmeste kendere for deres produkter. Vi har skuespillere, som har skabt sig en karriere i det store udland – tænk bare på brødrene Mikkelsen – og vi har instruktører, der laver film, som blander sig med de bedste i hele verden. Vi har billedkunstnere, sangere og andre musikudøvere, der er kendt vidt og bredt. Vi har store firmaer som Novo Nordisk, der blander sig med de store medicinalfirmaer i udlandet, og vi har Lego, som sælges over hele verden. Et firma, der om nogen bygger på den nysgerrighed og innovation, som hr. Elbæk efterlyser.

Uffe Elbæk mener, at vi skal være en nation, der ikke næres af frygten for fiasko. Det må man da nok sige, at vi ikke er. De lystige folk, der ikke hurtigt nok kunne få implementeret de digitale platforme i Skat, i hospitalsvæsenet og i politiet, for blot at nævne nogle få, havde nok ikke denne frygt. Det var fiaskoer, der kostede skatteyderne mange penge, fordi man ikke kunne vente, til det hele var afprøvet og gennemtestet. Er det den slags eksperimenter, der ønskes flere af? Tilsyneladende er det, hvad Elbæk mener, når han skriver, at det mest spændende sker på kanten, hvor man står med ét ben i det kendte og ét ben i det ukendte lige der, hvor man kan miste fodfæstet. Det er nemt nok, når man gør det for andres penge, så den risiko tager han gerne, men de mange, der gør det for egne penge og lykkes eller måske ikke lykkes – tæller de ikke?

Danmark er et lille land, ja, men vi er ikke et lukket land, der tænker, taler og mener det samme. Vi er vidt forskellige fra Skagen til Gedser – tænk bare på sproget. Men vi er også et foregangsland på mange måder. For at tale »ancient story«: Hvem frigav først pornografien? Hvem sagde meget tidligt ja til det europæiske fællesskab? Hvem gik med i fredsbevarende aktioner i Mellemøsten? Det er da ikke noget, der tyder på lukkethed.

Når det gælder kulturen, kan vi i lille Danmark bestemt også være med. Hr. Elbæk kunne f.eks. tage en tur til Fur – den lille ø i Limfjorden – her er der et meget rigt kulturliv. Det er der også mange andre steder i Danmark. Aarhus har fået megen ros for sin indsats i kulturåret, og både Herning og Vejle kan da også godt være med. Hvis der ikke er tid til den slags udflugter på grund af den megen aktivitet på Christiansborg, kan jeg anbefale en tur til Køge. Der er meget at se på, og så kan man tage S-toget fra København, når man nu skal være grøn.

Ingrid Slott er tidligere skoleleder.