Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Uegnede ministre på vigtige poster

Den siddende regering vil utvivlsomt – uanset om den fortsætter efter valget – have sat dybtgående præg på dansk centraladministration.

Jeg kender ingen af de nuværende ministre personligt og har ingen grund til at betvivle deres redelighed, politiske dygtighed og deres ønske om at virke til gavn for samfundet. Men der er grund til at påpege, at de i deres ungdommelige iver, overdrevne selvtillid og mangel på erfaring har påført vort ministerielle system en næsten ubodelig skade.

Man skriver så meget om, at embedsstanden har problemer. Ministerbetjeningen er for dårlig. Men det sande forhold er, at en del af de ministre, vi nu har, er uegnede til at lede et ministerium. Da den nuværende regering blev dannet, så vi, at ingen af de nyudnævnte ministre havde ministererfaring.

Skatteministeriet kom først i skudlinjen som følge af Skattekommissionen, der blev nedsat af regeringen i det lønlige håb, at de to tidligere Venstre-ministre – Troels Lund Poulsen og Lars Løkke Rasmussen – havde forsøgt at påvirke statsministerens mands skatteansættelse. Den politisk spegede situation blev yderligere kompliceret af stridigheder mellem lederen af Københavns skattevæsen og Skatteministeriets departementschef.

Det kan næppe belastes ministeren, en 26-årig student uden erhvervserfaring, at han reagerede kluntet ved først at tilsige departementschefen sin fulde støtte for derefter at fyre ham.

I stedet for den fyrede, meget erfarne, departementschef ansattes en ny departementschef, der kom fra en stilling som koncerndirektør i ATP og – hvilket savner fortilfælde – på intet tidspunkt havde gjort tjeneste i Skatteministeriet.

I de tre år, den nuværende regering har siddet, har vi i Skatteministeriet set fem skiftende ministre, alle uden ministererfaring.

Det gør det ikke bedre, at de alle ankommer til hvervet med stærke ønsker om reformer. Den nuværende har gjort bekæmpelse og vejledning af iværksættere til sit hovedmål for et øget skatteprovenu. Han har her udsøgt sig det vel nok mindst betalingsdygtige og mest sarte udsnit af befolkningen.

Justitsministeriet har i mere end 100 år været centraladministrationens klippe. Det var her, de fleste af en årgang nyudklækkede kandidater, som havde de højeste karakterer, søgte ind.

En kontinuerlig og dygtig administration har gennem alle disse år forsynet domstolene, administrationen, anklagemyndigheden og andre offentlige myndigheder med dygtige, driftssikre jurister.

Dette ministerium ligger nu i ruiner. Ministeriet har ingen departementschef. Den hidtidige er (som straf?) sat til at blive departementschef i Kirkeministeriet. Det er betegnende for Justitsministeriets nedtur, at meddelelsen om departementschefens afsættelse ikke kom fra justitsministeren, men fra finansminister Bjarne Corydon, som på regeringens vegne kunne underrette offentligheden om, at Justitsministeriets departementschef var faldet i unåde og flyttet til Kirkeministeriet.

Tilsyneladende opfatter regeringen Justitsministeriet som en institution under Finansministeriet.

Og hvad så med Kirkeministeriet? Har man nogensinde set et ministerium, som modtager en chef, degraderet fra et andet ministerium?