Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Udenrigspolitikkens nye ABC starter med A

Arbejdet med den nye udenrigspolitiske- og sikkerhedspolitiske udredning bør starte med A, da det særligt er Afrika, Arktis og Asien, som vi skal have fokus på i det kommende arbejde. Det er nemlig her, at de kommende års udvikling for alvor vil sætte danske interesser i spil.

Arktis bliver et nyt indsatsområde for dansk udenrigspolitik, fordi klimaændringer vil åbne nye sejlruter og adgang til råstoffer. Her ses Siriuspatruljen, som har til opgave at opretholde dansk suverænitet i Nordøstgrønland.Foto: Mads Nissen  Fold sammen
Læs mere

Regeringen har annonceret et serviceeftersyn af dansk udenrigspolitik og har udpeget ambassadør Peter Taksøe-Jensen til at stå i spidsen for et arbejde, som skal give nye perspektiver på Danmarks rolle i verden.

Jeg er glad for at være inviteret med i hans følgegruppe, som holder første møde mandag 19. oktober. Som repræsentant for Danmarks største eksporterhverv er jeg ikke i tvivl om, at der er rigeligt at tage fat på.

Spørgsmålene står i kø, når udfordringer og nye muligheder for Danmark skal sættes ind i en større udenrigspolitisk sammenhæng.

Tænk bare på krigen i Ukraine, IS’ fremmarch eller flygtningestrømmene mod Europa. Fælles for de store udenrigspolitiske kriser er, at vi vanskeligt kan forudse dem og kun i bedste fald kan skimte konturerne i horisonten, inden bølgen rammer os. Det er et grundvilkår, som stiller store krav til vores evne til at navigere i vanskeligt farvand. Heldigvis har vi en dygtig udenrigstjeneste, der løbende lodder dybden af Danmarks udfordringer og bidrager til at tilpasse kursen.

I en hektisk dagligdag kan de akutte kriser dog hurtigt komme til at overskygge mere grundlæggende forandringer. Det er ændringer, som vi hos rederierne har helt inde på livet, da vi måned for måned kan iagttage ændrede handelsmønstre og foranderlige niveauer af velstand.

De danske rederier har 98 pct. af deres aktiviteter udenfor Danmark – og mere end 66 procent er udenfor Europa. Der er stort set ikke den afkrog på kloden, hvor man ikke kan finde et dansk skib eller et dansk rederikontor. Det giver en global dækning, som samtidig gør det udfordrende at fremhæve prioriteter.

Set fra min stol bør opgaven derfor starte med A, da det særligt er de tre regioner, Afrika, Arktis og Asien, som vi skal have fokus på i det kommende arbejde. Det er nemlig i disse regioner, at de kommende års udvikling for alvor vil sætte danske interesser i spil.

Tag eksempelvis Afrika, hvor adskillige stater i dag påvirker deres omverden negativt som konsekvens af skrøbelighed og ustabilitet. For søfarten mærkes dette tydeligst ved pirateritruslen ved Vestafrika og Afrikas Horn. Her har vi god gavn af et stærkt søværn og frømandskorps, som kan sættes ind i internationale operationer. Set i et bredere perspektiv bidrager ustabiliteten på kontinentet til en potentielt øget terrortrussel og migration mod Europa, som vores rederier jævnligt konfronteres med ved opsamling af bådflygtninge i Middelhavet.

Det afrikanske kontinent rummer dog samtidig et enormt vækst- og handelspotentiale, og flere afrikanske lande har imponerende vækstrater. Danske rederier er allerede godt i gang med at gribe væksten i Afrika, hvilket illustreres ved, at ca. ti pct. af de danske rederiers aktiviteter allerede i dag er her. Det skaber vækst og arbejdspladser i de afrikanske lande og er med til at løfte mange mennesker ud af fattigdom.

Potentialet er imidlertid endnu større, og blandt andet derfor bør det være en klar udenrigspolitisk prioritet for Danmark at arbejde for øget stabilitet og samhandel med Afrika. Her går handelspolitik og udviklingspolitik nemlig hånd i hånd. Kombinerer vi i højere grad redskaberne i de handelspolitiske og udviklingspolitiske værktøjskasser, vil det understøtte samhandlen og væksten i Afrika. Vi skal gøre vores for at koble det afrikanske kontinent fuldt op på den globale økonomi og dermed løfte velstanden for de afrikanske befolkninger.

 

Vendes blikket mod nord rummer Arktis helt andre udfordringer. Det, der indtil nu har været et såkaldt lavspændingsområde, dækket af et tykt lag is, må vi forvente får helt anderledes opmærksomhed i takt med, at skibenes fremkommelighed stiger, og flere lande tænker i et kommercielt potentiale i nord.

Opgaven for dansk udenrigspolitik bliver her at medvirke til, at uenigheder løses ved forhandlingsbordet uden konflikter i den arktiske region. Selv om det i skåltaler vil være i alle arktiske staters interesse, så er der ingen garanti for en stabil og fredelig udvikling i Arktis. Det vil kræve både snilde og diplomatisk håndelag at fastholde samarbejdet, når de arktiske nabolande samtidig ikke ser ens på håndteringen af verdens øvrige brændpunkter. Her kan Danmark, som en af de fem arktiske nationer, spille en central rolle ved at bidrage aktivt til faste rammer for den arktiske regions udvikling. Det kræver, at vi er proaktive i internationale institutioner som Arktisk Råd og FN, koblet med et bilateralt samarbejde med vores arktiske nabolande. Alt sammen med fælles spilleregler og gennemsigtighed.

 

Et tættere samarbejde er også kodeordet i forhold til Asien. Det står efterhånden klart, at Asiens udvikling på mange måder bliver definerende for det 21. århundrede. Ikke mindst handelsmæssigt er der meget at vinde ved et større dansk fodaftryk i Asien. Det kræver lokal tilstedeværelse og et større handelspolitisk engagement i form af flere strategiske partnerskaber og øget frihandel.

Tættere relationer til Asien er imidlertid ikke en opgave, som Danmark hverken kan eller skal forsøge at løfte alene, da det er et helt oplagt indsatsområde for en fælleseuropæisk udenrigs- og handelspolitik. Hvordan sikrer vi eksempelvis en sammenhæng mellem EU’s indre marked og den nye frihandelsaftale, som netop er indgået mellem ti Stillehavslande og USA og Japan? Og hvordan kan vi gennem EU modvirke protektionisme i Asien og andre steder? Fra dansk side skal vi bidrage til, at EU omsætter sin økonomiske tyngde i verdensøkonomien til politisk indflydelse. Faktum er, at en lille og åben økonomi som den danske har stor gavn af en stabil og voksende verdenshandel, og vi kan ikke tage frihandel for givet.

Jeg ser frem til at bidrage til det kommende arbejde. Udfordringerne er mange, og vi har et forsvar og et diplomati, som beviseligt kan gøre en forskel. Det kræver, at vi løbende forholder os til Danmarks udenrigspolitiske virkelighed, så vi er klar til at justere, når det internationale samfunds kompasnåle begynder at snurre.