Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Uden dannelse bryder vores samfund sammen

Vi lever i det senmoderne samfund, et informationssamfund, hvor individet udsættes for mange oplysninger. Vi skal reflektere og selektere. Tidligere kom viden fra den lærde elite, og få tvivlede på den. Nu har vi alle mulighed for at få viden.

Men her knækker filmen, fordi mange ikke magter det. Årsagerne er flere. Bekvemmelighed, historieløshed, svigtende dannelse og ringe forståelse for at være ansvarlige borgere og ikke brugere af det velfærdssamfund, som forfædrene skabte.

Gå en tur på Strøget, et gågadeområde, alligevel cykler mange, unge og ældre, hurtigt og hensynsløst med indadvendte blikke, og en »jeg er ligeglad« attitude. De skal frem. Parolen er mig, mig og mig. Rend mig i fællesskabet!

Jean-Jacques Rousseau skrev i »Samfundspagten« at forholdet mellem fællesskabet og individet er en stiltiende aftale. Individet giver afkald på ubetinget frihed og forpligter sig til at respektere de love, regler og moral, som samfundet hviler på. I dag er den samfundspagt opsagt. Individet er sat frit. I en verden af uendelige muligheder bruges tiden på at definere sig selv og designe sit eget liv.

Hedonismen har sejret ad helvede til på bekostning af forpligtelse. Konsekvenserne er alvorlige. I det samfund relativeres alt. Der sker en udvikling fra moral til etikker til følelser. Nok så mange eksperter kan have evidens for det ene eller andet, men det hele handler om »hvad jeg føler«.

Er det ikke godt med den frihed ? Var der ikke en liberal statsminister, som satte eksperterne i skammekrogen?

Sociologen Ulrich Beck mener, at vi bliver afmægtige i et eroderet samfund uden det kit, som familien, religionen og traditionen udgjorde. Eneste sikkerhedsnet er velfærdssamfundet og det hænger i en tynd tråd, når individualiteten udfordrer sammenhængskraften. Individualiseringen harmonerer ikke med de ligheds- og solidaritetstanker, som velfærdssamfundet er bygget på.

Nemme løsninger

Afmægtigheden får os til at stemme på politikere med nemme løsninger på komplekse problemer. Byg en mur og meld os ud. Vi orker ikke at undersøge tingene, deler kun med ligesindede på Facebook. Vi udøver en ekstrem kropsdyrkning som i det gamle Sparta og har vendt den athenske åndelighed ryggen.

Det skaber beundring at løbe en halvmaraton, men at gå i kirke, skrive en kronik eller melde sig ind i et parti gælder ikke. I stedet for at trække fronterne op i folket mod eliten, skal der kaldes til kamp mod individualismen. Spørg hinanden, om vi er gode medborgere. Forstår vi, at hvis ti procent ikke overholder reglerne, så går det nok, men når halvtreds procent er ligeglade, så bryder det sammen.

Har vi den grundholdning, at vi skal have alle med og opdrager vi vores børn med dannelse? Hvad er dannelse? Dannelse rækker ud over høflighed og evnen til at holde på bestikket. Dannelse er et pædagogisk begreb, som er svært at få hold på. I en grundtvigsk-koldsk sammenhæng er dannelse tæt forbundet med forestillingen om, hvad der gør et menneske til et menneske. Hvorfor vi er anderledes end andre skabninger. I den forbindelse fremhæver Grundtvig menneskets evne til selvbevidsthed. Vores evne til at have en forestilling om og et svar på »hvem er jeg?«, »hvor kommer jeg fra?« og måske »hvor vil jeg hen?«

Vores samfund er dannet af stærke personer. Lad os dyrke og efterligne dem.

Apropos dannelse, tænker jeg på Nathalie Zahle. Hun var nationalliberal og patriotisk, stærkt religiøs i gammelluthersk, men i grundtvigiansk præget forstand. Hun var tro mod sine synspunkter hele livet og kunne opfattes som stærkt konservativ. Men helt overordnet var hendes menneskelige rummelighed. Hun holdt stædigt fast i, at alle de kulturelle, religiøse og politiske holdninger, hun ikke selv bekendte sig til, skulle have plads i hendes skole.

Professor Birgitte Possing, som har skrevet om Zahle, har en god historie. En dag i religionstimen bad Zahle rabbinerens datter fortælle om Jobs bog. Datteren kunne ikke redegøre tilfredsstillende og blev sendt hjem med besked om først at komme tilbage, når hendes far havde sat hende ind i deres tros grundlæggende elementer. Senere huskede rabbinerens datter hele livet med taknemmelighed, at hun og hendes tro blev respekteret og omtalt ærbødigt i skolen. Zahles holdning var, at »skole kan man holde med ethvert menneske, der bliver sig sin åndelige natur bevidst, hvad enten det er en kristen, en hedning, en tyrk eller en jøde.«

Vi har så meget godt i vores samfund, det hviler på stærke traditioner, menneskelighed, velfærd og på pligt, men vi skal ikke tage det for givet. Vestens samfund kan bryde sammen, som det skete for Sovjetunionen.

Det vil ske, hvis vi ikke uddanner os til demokratiske borgere.

Lone Skov Al Awssi er salgsagent i SAS, freelance journalist og debattør.