Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Ude på landet

Henrik Dahl: Det er prisværdigt, at denne avis ikke spilder læsernes kostbare ferietid med alt for meget agurkestof. Men for det første har sommeren desværre bragt ægte nyheder.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dem har jeg dog intet opfindsomt eller kreativt at sige om; kun variationer over den medfølelse og det oprør, andre allerede har udtrykt. For det andet har man valgt at bringe en serie om et meget vigtigt emne: den fortsatte urbanisering af Danmark (og resten af verden). På verdensplan bor over halvdelen af alle mennesker nu i byer.

Det er en udfordring, fordi en velfungerende by står på et fundament af tekniske indretninger: vandledninger og kloakering, først og fremmest, men også elektricitet. I forhold til livskvalitet går det stadig langt forud for muligheden for at anskaffe sig luksus eller slå tiden ihjel. Man skulle næppe tro det, hvis man læste avistillæg og ugeblade, men sådan er det. På den anden side bringer storbyen menneskeheden tættere på målet om bæredygtighed end både forstaden og bosættelsen i det åbne land.

Dér er behovet for transport langt mindre end det, de to andre boformer fører med sig. Desuden kan den planlægges, så den helt fra grunden er mere bæredygtig end den transport, man anvender mellem by og forstad eller mellem eget hus og bycentrum, hvis man bor på landet. Skønt både andre, og i al beskedenhed også jeg selv, tidligere har nævnt det, er der imidlertid et aspekt af urbaniseringen, der tit bliver overset.

Når der bliver flere bymennesker, og en væsentlig del af dem rammes af velstand, stiger efterspørgslen efter et fredeligt sted på landet. Det har urbefolkningerne, så at sige, i Nordsjælland og på Mols kunnet tale med om i mange år. Men ser man på hovedstadsområdet, er det nu steder som Lolland-Falster og navnlig Møn, byboerne retter blikket imod.

Hvad sker der, når byboerne flytter ud på landet? Der sker det, at de kaster deres byboerblik på omgivelserne, og ikke bare det. Resten af deres byboersanser bringes også i anvendelse, og ikke sjældent medfører det utilfredshed. Der hverken ser ud eller lyder, som der burde, på landet.

Og navnlig lugter der ikke nær så rart, som man kunne ønske sig. Derfor kræver byboerne, at landet får et udseende og en lugt, der er i overensstemmelse med deres finere fornemmelser. Og da de er langt de fleste, er det en smal sag at få kravene stemt igennem der, hvor man gør sådan noget. Det er det, der er lig med urbaniseringen af det åbne land, og der er næppe noget at gøre ved det. Blot synes jeg, man bør huske, at den faktisk går ud over nogen, og at de nogen er mennesker præcis som dem, der lever i byerne.