Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Ud med uvidenheden

Det er at skævvride tingene, når Berlingske i en leder drager den konklusion, at omgivelserne gerne vil have, at der skrides ind – at en »voksen« tager affære over for det danske sprog.

Dansk tretskrivning har været diskuteret tilbage til slutningen af den 16. århundrede og vedbliver at være et emne til debat. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen Fold sammen
Læs mere

Jeg er glad for, at jeg ikke drikker kaffe før langt op ad formiddagen, for ellers havde jeg da fået morgenmokkaen alvorligt galt i halsen under læsningen af Berlingskes leder torsdag 23. april.

Læs også: Ud med sproget

Nu er lederstof pr. definition meningsstof, og Berlingskes ledelse skal utvivlsomt være i deres gode ret til at have en mening om dette og hint. Men når der er tale om et hæderkronet og oplyst medie som Berlingske, forventer man som læser, at der er en vis viden forbundet med de meninger, der ytres. Det lader imidlertid ingenlunde til at være tilfældet med »Ud med sproget«, som er en slet skjult kritik af Dansk Sprognævn.

»Omgivelserne vil faktisk gerne have, at det virker, som om der er en voksen til stede«, hedder det om Nævnets manglende autoritære tilgang.

Læs også: Sprog, kultur og identitet

Nuvel, der har alle dage været læserbreve forfattet af arrige danskere, som begræder det danske sprogs »forfald«. Men at drage den konklusion, at omgivelserne gerne vil have, at der skrides ind – at en »voksen« tager affære – er at skævvride tingene.

ALLEREDE I SLUTNINGEN af 1600-tallet blev der i øvrigt udkæmpet en ortografisk krig i Danmark. Samfundets administration blev udbygget, og det skabte et behov for en mere ensartet retstavning, end det havde været tilfældet tidligere. Debatten om ortografiske principper – om hvordan vi bør stave – tog sin begyndelse. Ludvig Holberg blandede sig i debatten og efterlyste større fasthed på retstavningsområdet:

»Jeg vilde ønske, at en anden, som seer dybere udi disse Ting, vilde for Alvor tage sig for at remedere den Misorden, hvorover vi af fremmede saa ofte høre ilde; thi hvad kand være hæsligere, end at enhver skriver og bogstaverer ligesom det falder ham ind?« hed det i Holbergs »Metamorphosis eller Forvandlinger« fra 1726.

Med fare for at blive beskyldt for at forklejne danmarkshistoriens vel nok største digter tillader jeg mig at gøre opmærksom på, at Holberg – ligesom Berlingskes lederskribenter – ikke havde en ekspertviden om dansk sprog. Dette har folkene i Dansk Sprognævn, og de ved, at man ikke med vold og magt kan ændre sprogets udvikling. Det danske sprog har – på linje med hundredvis af andre sprog – udviklet sig igennem århundreder, så det passer til det folk, der bruger det, frem for til en udstillingsplanche på Nationalmuseet.

En anden ting i Berlingskes leder, der skuffer en universitetsuddannet sproglig rådgiver som mig fælt, er postulaterne om, at »universitetsprofessorer ikke længere kan stave og sætte komma«. Hvad baserer Berlingske dette udsagn på? Kort efter hedder det »dagligsproget er heller ikke blevet smukkere af pluraliteten af udtryksformer, tværtimod«.

Læs også: Dansk Sprognævn får kritik - Hallo, hvor er I henne?

Bevares, Berlingskes lederskribenter skal kunne mene, hvad de vil, men jeg tror ikke, at ret mange veluddannede og sprogkyndige læsere vil give avisens ledelse ret i, at dansk ligefrem bliver grimmere af nye udtryksformer, bøjninger, stavemåder osv. Selvfølgelig kan der være undtagelser, men at danskerne generelt er imod udvikling – herunder sproglig – er vist ikke dokumenterbart.

Det er ikke let at være Dansk Sprognævn. Luger de ud i dobbeltformerne, sådan som det er tilfældet med den seneste udgave af Retskrivningsordbogen, får de på puklen over dét. Og tillader de valgfriheder, opstår der nærmest krig. Sådan var det i hvert fald, da Dansk Sprognævn i 1986 udkom med Retskrivningsordbogen, som eksempelvis tillod staveformerne »majonæse« og »rostbøf« som fuldt ud alternative stavemåder til »mayonnaise« og »roastbeef«. Politikere som Bertel Haarder og Mimi Jakobsen gik i clinch med Nævnet og harcelerede over det »sproglige forfald«. Men hvad hverken politikerne eller Berlingskes lederskribenter var/er vidende om, er det faktum, at dansk altid har optaget lån fra andre sprog og tilpasset dem til dansk. Tænk bare på gode »danske« ord som »sovs«, »sæson« og »anbefaling«, der alle er låneord tilpasset dansk.

Læs også: Stavning eller kaos: Sådan har vores sprog udviklet sig igennem 60 år

BERLINGSKE EFTERLYSER EN »gartner, der luger ud i tidslerne, så der bliver lys og luft, og blomsterne kan gro«.

Jamen, kæreste venner, hvordan i alverden havde I forestillet jer, at dette skulle foregå i praksis!? Og mener I vitterlig én gartner? I så fald kommer manden/kvinden, som får tildelt dette (ærefulde?) hverv så meget arbejde, at en stresssygemelding vil være lige så sikker som kommafejl i en typisk dansk avisartikel.

Det danske sprog hverken kan eller skal kontrolleres – og vi skal nu engang alle være med til at præge det. Dansk Sprognævn har alle dage registreret det faktiske sprog.

Hvad enten man vil det eller ej, ændres sproget langsomt, men sikkert. Og nej, dette er ikke et udslag af, at en lille gruppe staver, som vinden blæser. Sproget ændres udelukkende, når påvirkningen er kraftig nok, og når landets sikre sprogbrugere – den sproglige og uddannelsesmæssige elite – tilstrækkeligt længe har benyttet bestemte stavemåder, bøjningsformer eller udtaleformer, og når disse nydannelser ikke strider mod de ortografiske principper for det danske sprogs opbygning. Sådan har det alle dage været, og sådan vil det alle dage forblive. Sproget er en levende organisme tilpasset det folk, der bruger det.

Ønsker Berlingskes ledere og andre en mere puritansk tilgang til sproget, kan de med fordel flytte til Island. Ikke alene er der smukt deroppe, men her hersker også et decideret normativt sprogråd. Dér renses sproget, og låneord oversættes på særdeles kreativ vis. Indtil videre i hvert fald, for selv en isoleret atlanterhavsø som Island kan ikke længere være upåvirket af den digitale tidsalder, vi alle lever i.

Læs også: Kendte sprogbrugere: Her er vores yndlings- og hadeord