At regeringen vil sammenlægge gymnasiets tre klassiske dannelsesfag, kommer ud af det blå, men det bør på ingen måde blive blå politik. Hvis historie, religion og oldtidskundskab samles i ét fag, er der en risiko for en udflydende faglig profil, der svækker almendannelsen, fordi afgrænsede fag er en bedre garant for faglighed. At tre eksamener fremover skal blive til én truer tillige kernefagligheden.

Ærligt talt, så kan de tre fag godt opleves som et humanistisk kølleslag i de unge år. Med disse fag har man dog virkelig mulighed for at få et perspektiv og blik på de lange linjer. Hver især har de tre fag afrundede faglige profiler med egen eksamen. Bevares, der kan altid kigges på fagbeskrivelserne for at se, om de nu også er tidssvarende. Men sammen med danskfagets litterære dimension har fagene dog hver især almendannende kvaliteter, der bør værnes om.

Historie giver mulighed for at forstå sammenhænge mellem danmarks- og verdenshistorie. Fra de ældste tider og til nu. Så man forstår, at vi ikke er de første mennesker, at tingene ikke altid har været sådan, men at den menneskeskabte historie tværtimod har bevæget sig ad kringlede stier og ikke som en jævnt fremadskridende udvikling.

I oldtidskundskab lærer man om, hvordan fundamentet under vores vestlige civilisation kom til. Hvordan de første statstanker grundlagdes. Fra de gamle grækere lærer vi om borgerens pligt til at deltage i de fælles anliggender. Om hvordan perserne truede grækernes frihed, og kun gennem kamp blev slået tilbage. Om hvordan den græske borgerkrig kostede Athen livet som demokrati. Hvordan det hele blev glemt for siden at opstå som kanon fra renæssancen.

I religion er der et sammenlignende blik både på de store verdensreligioner og ikke-religiøse livsanskuelser, som lærer de unge at tage stilling til etiske spørgsmål. Derved får unge blik for, hvordan livet kan anskues på helt andre måder, end man lærer i popkulturen. Det handler om de store spørgsmål ganske enkelt.

Som enhver, der har studeret et af disse dannelsesfag, vil vide, er der bestemt sammenhænge mellem fagene. Læs fagbeskrivelserne for fagene på Undervisningsministeriets hjemmeside, eller hvad jeg lige skrev ovenfor om de tre fag. Tingene hænger sammen. Så undervisningsministeren har bestemt en pointe, når der i reformudspillet står, at der »for at styrke den humanistiske almendannelse oprettes en historisk-humanistisk faggruppe, der udnytter synergien mellem historie, religion og oldtidskundskab. Faggruppen har fælles faglige mål, og der afholdes én mundtlig prøve. Det samlede timetal for de tre fag ændres ikke«.

Men hvorfor ikke ikke blot skærpe fagbeskrivelsen for de tre fag og etablere relevante fællesforløb, hvor timer samles i de udvalgte enkeltsituationer, hvor det giver mening? Ministeren skylder at godtgøre, hvorfor fagligheden ikke udvandes, hvis vi får et fællesfag.

Marie Krarup, Merete Riisager og Mai Mercado fra DF, LA og K siger alle fra. Det er ganske enkelt en ommer, undervisningsminister Ellen Trane Nørby! Begrav dette håbløse hjørne, og kom videre med det ellers så tiltrængte forslag til modernisering af gymnasieskolen, hvis formål er styrket faglighed.