Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Uansvarlige forældre

Der er én og kun én forklaring på, at så mange indvandrerdrenge i 15-16-års-alderen ikke kan dansk: At deres forældre er så tåbelige, at de ikke er i stand til at indse nytten af solide danskkundskaber, hvis man bor i Danmark.

Henrik Dahl: »Med mindre du rammes af en sygdom, der opløser din personlighed, kan du aldrig blive så sølle, at du ikke har en forpligtelse til være den bedst mulige udgave af dig selv.« Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Alt for ofte er samfundsvidenskab en akademisk uddannelse i at benægte, at ethvert menneske har et personligt ansvar. Det vil sige: også det menneske, der har det svært. Med mindre du rammes af en sygdom, der opløser din personlighed, kan du aldrig blive så sølle, at du ikke har en forpligtelse til være den bedst mulige udgave af dig selv.

Jeg har beklaget den sørgelige tilstand, de sociale videnskaber befinder sig i, tidligere. Og forleden fik jeg anledning til at gøre det igen. Ifølge Berlingske mandag, klarer en tredjedel af de drenge, der har indvandrerbaggrund, ikke folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik.

Undersøgelsen, som Berlingske refererer, er udført af AE-rådet. Og i en kommentar siger den samfundsvidenskabeligt uddannede chefkonsulent, Mie Dahlskov Pihl: »Det er ikke nødvendigvis et indvandrerproblem, det er et socialt problem.«

Jo, det er et indvandrerproblem.

Hvorfor i alverden har drenge, der er født i Danmark omkring år 2000, ikke fået at vide af deres forældre, at det er deres forbandede pligt at tale og skrive perfekt dansk? Det er jo ikke, fordi forældre i denne gruppe ligefrem er dårlige til at sætte deres vilje igennem, hvis de ellers gider.

Derfor er der én og kun én forklaring på, at så mange indvandrerdrenge i 15-16-års-alderen ikke kan dansk: At deres forældre er så tåbelige, at de ikke er i stand til at indse nytten af solide danskkundskaber, hvis man bor i Danmark.

Hvis der ikke er andre, der vil sige det, må jeg tage det på mig. Indvandrerforældre: Nu skal I tage jer sammen! Dette her er Danmark. Her taler vi dansk. Her er udgangspunktet dansk skik og brug. Så nu ser I altså bare at komme i gang med at tilpasse jer.

Indvandrerforældre: Der er stort set ingen etniske danskere, der ville give jer andet end opmuntring og klapsalver, hvis I kom i gang med at tilpasse jer til det liv, I har valgt. Altså et jævnt og muntert, virksomt liv i Danmark. Så hvad holder jer tilbage?

I skal sige til jeres børn: Her bor vi! Her skal I vokse op og udvikle jer til gode mennesker og gode borgere! Derfor skal I tale og skrive lige så godt dansk som alle mulige andre drenge og piger, der bliver født her til lands. I har ingen undskyldninger.

Se på USA. Første generation, der kom over, nåede sjældent frem til at tale perfekt engelsk. Men anden generation og de følgende beherskede sproget, og kom videre.

Og AE-råd: Jeg gider simpelthen ikke høre på jeres snak om sociale problemer. Man er ikke et »tilfælde«, hvis man tilhører socialgruppe fire eller fem. Man har bare ikke så mange penge.

Vi taler om folk som min mormor og morfar og forældrene til de fleste af mine skolekammerater i Skærbæk. Deres forældre havde heller ikke så mange penge. Men de havde respekt for hårdt arbejde og selvforsørgelse. Derfor insisterede de på, at deres børn skulle gøre sig umage og adlyde lærerne. Så de kunne leve under mere betryggende, materielle omstændigheder, end de selv havde gjort.

Så stop jer selv, samfundsvidenskabstyper. Denne sag handler om sløve og uansvarlige forældre, der burde skamme sig. Ikke om samfundet. Capisce?