Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

TV-nyheder i en kritisk tilstand

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den internationalt anerkendte journalistiske kommentator, Dan Gillmor, som er direktør for The Knight Center for Digital Media Entrepreneurship i Arizona, skrev forleden et interessant indlæg om vores evne til som medier i det nye, digitale økosystem at skabe opmærksomhed omkring de store og væsentlige historier, når medieforbruget bliver mere og mere fragmenteret. Han hæftede sig ved, at begrebet massemedier er på retur, og at journalister i fremtiden må arbejde sammen på tværs af medier og landegrænser for at skabe virkelig store dagsordener og få boret sandheden ud i stedet for at lade historien ligge, hvis den ikke er opfundet i eget mediehus. Som medieforbrugere ser og hører vi forskellige ting, og det er ikke nok i dag, at et enkelt medie rejser en sag, hvis den skal blive rigtig stor. Så skal der ske en spredning af den til andre medier, eller den skal vokse eksplosivt videre på de sociale medier og blive delt mellem mange mennesker. Min pointe er, at den realitet nu også gælder, hvad vi før betragtede som massemedier – de store nyhedsudsendelser om aftenen på TV, som for ti år siden kunne samle op mod en million seere hver. Nu samler de det halve. Medierne går samtidig efter at blive mere og mere unikke og efter at dyrke egne historier og egen styrke i deres hovedprodukter, mens en endeløs strøm af generiske fællesnyheder svømmer rundt på alle websites og ligner hinanden til forveksling.

DET INTERESSANTE ER HER, at politikere, kommentatorer og ledelser i DR og TV 2 er meget optaget af at tale om dagbladenes oplagsnedgang, selv om dagbladene som medieinstitutioner aldrig har haft så mange brugere og så stor en kontaktflade som nu i kraft af et udvidet marked på nettet og mobilen. Et marked, som vi rigtigt gerne vil undgå, at politikerne ødelægger med store public service-konkurrenceforvridende tilskud, hvis vi fortsat skal have en rimelig balance, der ikke ligner Nordkorea, mellem statsmedier og private medier. Politikerne og mediecheferne på DR og TV 2 taler mindre om, at DR har tabt 322.000 seerne på ti år på den sene TV-avis, og TV 2 har mistet 547.000 på 19-Nyhederne. Folk strømmer ikke længere til det, der skulle være et demokratisk højdepunkt af oplysning i form af aftennyhedsudsendelserne på TV. Der er mange andre måder at få nyheder på, og aftennyhedsudsendelserne er særligt i DR desværre blevet til meget andet end nyheder for at lokke husarerne til. Det tror jeg ikke er vejen at gå. Ændringerne i avisbranchen har givet et skifte fra omnibus-konceptet til tre store nationale morgenaviser, Berlingske, JP og Politiken, som i dag profilerer sig forskelligt, og godt for det. Når vi nu har TV-nyheder hele døgnet, skulle DR og TV 2 i deres store udsendelser om aftenen nok også prøve at gå nye og forskellige veje. Både de private og statens medier har brug for at gøre 2014 til året, hvor vi genvinder tillid og troværdighed i befolkningen og fremstår mere som demokratiets helte end den skurkerolle, politikerne forsøger at give os for tiden. Vi har et ansvar, ligesom politikerne har det for vores demokratis sundhedstilstand. Vi har både kunderne, adskillige kritiske medieprogrammer og et pressenævn, som holder øje med vores fejltagelser. Når politikernes fejltagelser skal frem i lyset er det her, pressen kommer ind. Det skal man huske, når politikerne går til angreb på medierne.