Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Trusselsbilledet har ændret sig

»Det hænger jo ikke sammen, hr. militærsociolog. Hvordan skal politikerne kunne træffe rigtige beslutninger uden at høre på meninger fra dem, der har forstand på tingene?«

Uffe Ellemann-Jensen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Verden har forandret sig siden 2011, da rammerne for dansk forsvar senest blev justeret. Det er der mange, som endnu ikke har fattet. Men i 2011 var formodningen stadig – som der stod i det seneste forsvarsforlig – at der ikke i en overskuelig fremtid ville opstå trusler i Danmarks nærområde.

Siden har Rusland ulovligt annekteret Krim med våbenmagt og fører krig i det østlige Ukraine. Rusland har også optrappet sine militærmanøvrer i Østersø-området og foretager jævnlige afprøvninger af nabolandenes beredskab ved at flyve tæt på deres grænser med kampfly, som bl.a. øver angreb med atomvåben. Derfor gælder den gamle formular om »ingen trusler i nærområdet i en overskuelig fremtid« desværre ikke længere.

En af dem, som ikke har fattet, at verden har forandret sig, er ph.d., cand.mag. et cand.scient.pol. Henning Sørensen, som i et indlæg i Berlingske tirsdag præsenterer sig som »militærsociolog«. Han beskriver selv sin og fagfællers rolle som den at »hjælpe samfundet med at styre major Jensen«, mens en militærpsykolog »hjælper major Jensen med at styre menig Petersen«…

Henning Sørens kompetencer rækker tydeligvis ikke til at hjælpe os til at forstå, hvorfor det overhovedet er nødvendigt at have både major Jensen og menig Petersen. Det fremgår af hans heftige angreb på den tidligere forsvarschef og nu afgående chef for NATOs militærkomite, general Knud Bartels, som i et brev til forsvarets øverste ledelse har peget på, at der er behov for at indrette dansk forsvar efter den nye virkelighed.

I Henning Sørensens optik gør det Bartels til en »politiserende officer«, der »mener sig berettiget til at imødegå den demokratiske kontrol med forsvaret«. Sørensen medgiver dog, at »topofficerer har som alle andre ret til at ytre deres mening«. Men så tilføjer han: »Politiske beslutninger skal respekteres og efterleves«.

Det hænger jo ikke sammen, hr. militærsociolog. Hvordan skal politikerne kunne træffe rigtige beslutninger uden at høre på meninger fra dem, der har forstand på tingene? Jeg er sikker på, at general Bartels ikke vil betvivle arbejdsdelingen mellem politikere og officerer …

Og så kommer Henning Sørensen med sin egen beskrivelse af den virkelighed, som dansk forsvar skal indrettes efter. Den har efter militærsociologens opfattelse ikke ændret sig. For der samarbejdes jo med Rusland om en Iran-atomaftale og om bekæmpelse af IS i Irak og Syrien, hævder han. Desuden er der en række andre NATO-lande, som er i gang med at spare på forsvaret.

Det gælder dog ikke Polen og de tre baltiske lande – som er i gang med en omfattende opjustering af deres forsvar. Og man kunne føje til, at også ikke-NATO-landene Sverige og Finland er i gang med justeringer, som tilpasser deres forsvar til den nye virkelighed.

Sagen er for vigtig til, at den begraves i et slagsmål om forsvarsudgifter og procenter. Det er langt vigtigere at erkende, at der foreligger en afgørende ny situation – og så vurdere forsvarets øjeblikkelige tilstand ud fra denne. Derfor er der brug for en ny forsvarskommission.