Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Trumps modstand mod klima-aftalen har haft den modsatte effekt

Foto: KEVIN LAMARQUE. Fold sammen
Læs mere

Et af de store spørgsmål forud COP23 i Bonn i sidste uge var amerikanernes tilgang til klimatopmødet. Spørgsmålet har presset sig på, siden præsident Donald Trump meddelte, at USA overvejer at melde sig ud af klimaaftalen fra Paris. Med først Nicaraguas og så Syriens accept af Paris-aftalen, er USA nu det eneste land, som ikke vil være med.

Heldigvis er der to år efter den historiske Paris-aftale opmuntrende tegn på fremskridt, og de kommer først og fremmest fra erhvervslivet, der har indset, at en succesfuld forretningsstrategi kræver fokus på de tre nye p’er – People, Purpose, Planet. Det er som om Trumps modstand har virket som en katalysator for de amerikanske virksomheder, og til alles glæde blev der vedtaget en stribe ambitiøse forpligtelser under COP23. Selvom USAs erhvervsliv nok er helt enig med Trump-administrationen om at undgå det, de kalder »bifurkation«, nemlig at Kina og andre udviklingslande får lov til at spille med et andet sæt regler end USA og andre økonomisk avancerede lande.

Microsoft var en af de virksomheder, der under COP23 forpligtede sig til at reducere CO2-udledningen med 75 pct. inden 2030. CEO Brad Smith talte om forudsigeligheden ved grøn energi og kaldte beslutningen »godt for miljøet, vores kunder og vores forretning«. Europa er også med, og indtil videre er tre europæiske virksomheder, British Telecom, Tesco og Carlsberg Gruppen ifølge rådgivningsvirksomheden Carbon Trust nu mere ambitiøse end Paris-aftalens ambition om, at kloden skal holde den globale opvarmning under to grader. Hos Carlsberg begyndte omstillingen i sidste uge, da vores Falkenberg-bryggeri i Sverige konverterede til fuldt vedvarende energikilder.

Alt i alt var det vigtigste signal fra COP23, at erhvervslivet og virksomhedslederne er på vej væk fra de kortsigtede profithensyn, men fokuserer langsigtet ved at implementere alle tre P’er – Profit, People/Purpose, Planet. De har bl.a. fokus på arbejdskraft, uddannelse og forskning, fordi de ved, at en massiv satsning på uddannelse i fremtiden er altafgørende for, hvem der bliver blandt vinderne i denne fjerde industrielle revolution.

Som professor er man vant til at skulle sikre et knivskarpt formål med sin forskning, og jeg er sikker på, at det er en fornuftig investering at bruge tid og ressourcer på at genfinde virksomhedernes DNA og sikre et klart formål, som alle kan genkende.

Den fjerde industrielle revolution medfører, at produktionen styres af internetforbundne kommunikations- og styringskomponenter. Nogle af de alvorlige klimaspørgsmål vil derfor blive besvaret af udviklingen. De cyber-fysiske systemer overflødiggør f.eks. traditionel transport og reducerer dermed CO2-udledning m.v. Men det er ikke nok, hvis vi vil nå FNs 17 verdensmål inden 2030 og opfylde ambitionerne i Paris-aftalen. Nye innovative partnerskaber er nødvendige, og de vil blive den drivende kraft bag verdensmålenes opfyldelse. Først når vi samarbejder, begynder tingene at rykke, så verden kan forandre sig i en mere bæredygtig retning for planetens skyld.

Flemming Besenbacher er fysiker, professor og formand for Carlsbergfonden.