Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Trump-doktrinen virker, og vælgerne ved det

Amerikanske vælgere kan se forskel på personen Donald Trump og politikeren Donald Trump. Hans politik er konsistent, selv om den ikke ligner noget, vi har set før.

Anna Libak Fold sammen
Læs mere
Foto: Kate Copeland

Snart sagt hver anden uge forlyder det, at USAs præsident Donald Trump står i sin hidtil værste krise, som kan ende med at koste ham embedet. Og hver gang viser det sig, at vælgerne i meningsmålingerne er forbløffende ligeglade med præsidentens seneste udskejelser.

Anna Libak. Tegning: Kate Copeland Fold sammen
Læs mere

Således også denne gang: Det synes ikke at have gjort det store indtryk på vælgerne – og slet ikke de republikanske – at Trump har betalt tys-tys-penge til en pornostjerne og en playboymodel, og at både hans mangeårige advokat og hans tidligere kampagnechef har snydt stort i skat. En nylig meningsmåling fra NBC/WSJ viser kun en svag nedgang i opbakningen til præsidenten.

Og det kan ikke forklares med, at de adspurgte er faktaresistente. I samme meningsmåling tror kun få på, at Trump er uskyldig.

Klar politik

Så hvordan går det til? Hvorfor går de hvide evangelister og de hvide kvinder i USA, der stemte på ham i stort tal ved præsidentvalget, ikke op i, om han har bedraget Melania og dusket letlevende damer?

»De fleste amerikanske vælgere kan udmærket se, at Donald Trump ikke opfører sig, som en præsident bør: Han er megaloman. Men de vil hellere have en forkert præsident med det, de anser for en »rigtig politik«.«


Svaret er naturligvis, at de skelner mellem manden og hans politik. For modsat, hvad det er populært at mene, har Trump en politik. En konsistent politik, som overhovedet ikke ligner den, der er blevet ført af andre præsidenter siden den kolde krigs ophør, men ikke desto mindre en politik. De fleste amerikanske vælgere kan udmærket se, at Donald Trump ikke opfører sig, som en præsident bør: Han er megaloman. Men de vil hellere have en forkert præsident med det, de anser for en »rigtig politik« end en rigtig præsident med en »forkert politik«.

Som mange amerikanere ser det, er den verdensorden, som blev til efter den kolde krig på amerikansk foranledning, ikke længere til fordel for USA.

USA har ikke længere magt til at optræde som den frie verdens leder, og svækker kun sig selv ved at forsøge. Da Trump overtog præsidentembedet var USAs militære interventioner i Afghanistan, Irak og Libyen mislykkedes, og USA havde mindre magt i Mellemøsten end før 9/11. Russerne havde erobret den ukrainske halvø Krim, og Kina var i fuld gang med at udvide sit territorium i det Sydkinesiske Hav på trods af FNs og USAs protester. I Europa var landene for længst holdt op med at lytte til kravet om to pct. af BNP til NATO. Samtidig havde USA ikke mindre end 62 allierede, som forventede, at amerikanerne ville komme dem til undsætning i tilfælde af en krig.

Vil genrejse USA

Efter mange amerikaneres mening var det uholdbart. Derfor er Trump-doktrinen nationalkonservativ, og har som overordnet mål at genrejse USA som den dominerende magt i verden. Den skelner skarpt mellem venner og fjender, og vennerne er ikke længere primært dem, som USA deler værdier med. Men dem, som USA deler interesser med.

Alle de større udenrigspolitiske beslutninger, som er truffet under Trump, skal ses gennem den prisme. Handelskrig med Kina? Kina forventes at blive den økonomisk dominerende magt om få årtier, og USA forventer, at Kina vil veksle økonomisk styrke til politisk indflydelse, hvilket gør USA særlig sårbar på grund af den store gæld til Kina. Det skal standses i tide. Nordkorea? Nordkorea er reelt en kinesisk vasalstat, der har truet USA med langtrækkende atommissiler, og Trump forsøger at lokke nordkoreanerne til sig. Rusland? Rusland er en trussel, men en endnu større trussel, hvis Rusland gør alvor af sit ønske om en alliance med Kina. Derfor skal Rusland bringes til at indse, at Kina også på sigt er en trussel mod et sparsomt befolket Sibirien.

Iran-aftalen og ambassaden til Jerusalem? Saudi Arabien og Israel er USAs allierede, og de eneste i Mellemøsten, som USA kan regne med.

»Trump findes, og meget muligt bliver han genvalgt. På trods af sin person og på grund af sin doktrin.«


NATO og EU? Ja, det kommer an på, hvem det drejer sig om. Taler vi om trofaste amerikanske allierede? Betaler de det, de skal? Støtter de USA, når USA har brug for det? Estland, Letland, Polen, Ungarn og Storbritannien kan regne med hjælp. Vi andre må gætte. »America First« går som en rød tråd gennem alt, hvad Trump foretager sig, og det meste af det, han foretager sig udenrigspolitisk, har han bebudet flere år, før han blev præsident.

Men det er klart, at Trump-doktrinen frembyder enorme vanskeligheder for europæerne, der er blevet vant til, at USA garanterer deres sikkerhed uden modydelser. Frustrationen kan bare ikke berettige, at kritikerne fremstiller det som om, Trump-doktrinen ikke findes – muligvis i håb om, at de så ikke behøver at bruge flere penge til forsvaret eller sige nej til russiske gasledninger på amerikansk opfordring. Trump findes, og meget muligt bliver han genvalgt. På trods af sin person og på grund af sin doktrin.