I hele min levetid har fortællingen lydt, at jeg levede i den lyksalige tid, hvor den enkelte var blevet sat fri til at gøre præcis, hvad man ville. Bruddet var sket med snærende normer og bundethed til sted og ophav, og jeg skal ikke benægte, at jeg har nydt godt af friheden.

Jeg havde ingen ambitioner om at blive i min fødeby i Østjylland, men kunne som noget naturligt bare tage ud i verden, og denne endeløse frihed har sammen med teknologiske landvindinger, digital kraft, billige flybilletter, flydende grænser og humanistisk optimisme længe bekræftet os i, at friheden er god. Og at fremskridtet ikke vil høre op.