Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Tre globale udfordringer til Taksøe-Jensen

Morten Blomqvist, seniorrådgiver, IBIS Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når ambassadør Peter Taksøe-Jensen begynder sin udredning af den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik, vil det være en god idé, at han begynder med at hæve sig op og ser den langsigtede udenrigs- og sikkerhedspolitik fra et humanitært helikopterperspektiv.

Herfra kan Taksøe-Jensen naturligvis ikke undgå at få øje på den altoverskyggende og akutte flygtningekrise, men derudover er der tre centrale globale udfordringer, han bør fokusere på og tage med i sine anbefalinger til statsministeren.

For det første er politisk stabilitet og demokrati rundt om i verden helt centralt. Forebyggelse af konflikt og krig er den bedste måde at undgå fremtidige flygtningestrømme og humanitære katastrofer på. Vestafrika er et godt sted at begynde. Her er en forebyggende indsats især vigtig i de kommende år, da flere lokale og regionale konflikter er begyndt at ulme i takt med, at menneskerettigheder og ytringsfrihed strammes i flere af landene.

For det andet er ekstrem fattigdom stadig alt for udbredt. Her bør den danske udviklingsbistand fortsat gå forrest. Vi kan ganske enkelt ikke være bekendt, at en milliard mennesker lever i yderste fattigdom, og her spiller udviklingsbistanden stadig en vigtig rolle for at hive de fattigste og mest marginaliserede befolkningsgrupper ud af den situation.

 

For det tredje er den stigende ulighed en global udfordring. Lande som Indien, Kina og de fleste latinamerikanske lande har kæmpe fattigdomslommer. Når uligheden bliver ekstrem, bliver det et samfundsproblem, der kan resultere i politisk ustabilitet og hæmme økonomisk vækst. Danmark har vist, at det er muligt at balancere en progressiv beskatning, der sikrer lige adgang til uddannelse og sundhed samtidig med, at væksten fortsætter.

Både det danske civilsamfund og erhvervsliv kan spille en vigtig rolle for at sikre stabilitet, vækst og demokrati rundt om i verden. Det kræver dog også en dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, der er fremsynet og fortsat ønsker at investere ambitiøst i en global udvikling.

Det er ganske enkelt for dyrt at vente med at sætte ind, til konflikten eller krigen er brudt ud. IBIS ved, hvor lang tid det tager at genopbygge lande efter en borgerkrig. Det har vi været med til at gøre i blandt andet Mozambique, Nicaragua og Sierra Leone, men vi har heldigvis også deltaget i fredelige overgange til stabile demokratier i lande som Ghana, Peru og Namibia. Det kræver dog, at vi bliver ved med at tro på, at vi kan gøre en forskel ude i verden. Det gør vi i IBIS, og tager gerne en dialog om, hvordan det danske engagement kan se ud i fremtiden.