Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Tostatsopløsning

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I sidste uge viste en ny meningsmåling fra Washington Institute for Near East Policy, at et flertal af palæstinenserne på Vestbredden og i Gaza ikke støtter en tostatsløsning. 60 procent af de adspurgte – 55 procent på Vestbredden og 68 procent i Gaza ­– mener nemlig ikke, at Israel skal have ret til at eksistere som selvstændig stat. De vil have fjernet Israel fra kortet og gjort det palæstinensisk. Den meningsmåling har ikke påkaldt sig megen opmærksomhed i Europa. Måske fordi den udfordrer den herskende opfattelse af, at hvis dog bare Israel trak sig ud af de besatte områder, ville alt blive godt.

Meningsmålingen bekræfter, hvad den israelske regering hele tiden har hævdet: at hvis Israel forlod Vestbredden og Østjerusalem i morgen, ville der med stor sandsynlighed ske det samme, som jævnligt er sket, siden Israel forlod Gaza i 2005. Det ville regne ned med Kassam-raketter og Grad-missiler, men nu over hovedstæderne Tel Aviv og Vestjerusalem. Simpelthen fordi de fleste palæstinensere nægter at acceptere, at der skal være en jødisk stat i den arabiske verden.

Ikke desto mindre er det tydeligt, at man i Europa entydigt placerer skylden for de nylige fredsforhandlingers sammenbrud hos Israel. Det er opfattelsen, at Israel ved at tillade og endda tilskynde til nye bosættelser på Vestbredden har vist sin onde vilje. På det seneste er en række europæiske lande, herunder Danmark, derfor gået i gang med at advare deres virksomheder mod, at de kan få juridiske problemer, hvis de laver forretninger med israelsk-ejede virksomheder i de besatte områder. Endnu er der ikke tale om en decideret boykot, hvor man gør det ulovligt at handle med disse virksomheder, men stærke stemmer taler herfor.

Og det er da også klart, at hvis der nogensinde skal komme en fredsaftale, vil det givetvis kræve, at Israel forlader Vestbredden. Derfor giver det mening at forlange af den israelske regering, at den ikke underminerer forudsætningerne for en varig fredsløsning.

Man kunne bare ønske sig, at de samme krav ville blive stillet til den anden part. Den 2. juni blev Fatahs og Hamas’ nye enhedsregering indsat. Regeringen er bevidst sammensat af teknokrater for ikke at bringe den generøse bistand fra EU og USA til Det Palæstinensiske Selvstyre i fare. Men selv om der ikke er Hamas-ministre i regeringen, er der ingen tvivl om, at Hamas nu i højere grad vil få adgang til de flere milliarder kr., som EU og USA donerer årligt. Det er just årsagen til, at Hamas overhovedet har indladt sig på enhedsregering: Hamas mangler penge. De shiitiske regimer Syrien og Iran har mistet lysten til at støtte sunnierne i Hamas finansielt under det igangværende opgør i Irak og Syrien mellem sunnier og shiiter.

Derfor burde EU gøre fortsat støtte til Det Palæstinensiske Selvstyre betinget af, at den nye regering utvetydigt anerkender Israels ret til at eksistere som stat. Samt aktivt straffer dem, der fyrer raketter af mod Israel. Hvis Israel skal holdes fast på en tostatsløsning, så skal Det Palæstinensiske Selvstyre også.

Men går det da ikke ud over den forarmede palæstinensiske befolkning? Jo. Men det gør det så sandelig også, hvis man afstår fra at handle med israelsk-ejede virksomheder på den besatte Vestbred, for de beskæftiger i tusindvis af palæstinensiske ansatte.