Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Topskat: »Jeg er åbenbart tilhænger af terror«

Læs mere
Fold sammen

Jeg er træt. Træt af konstant at høre, hvordan topskattelettelser blot er udtryk for, at de bedrestillede i samfundet vil rage mere til sig selv og ikke vil bidrage til samfundet. Topskatteydere er i forvejen (ganske retfærdigt) dem, der bidrager mest, og det vil de fortsat være efter en afskaffelse af topskatten.

Jeg er træt af at høre på folk som Thorkil Brodersen, der i sin kronik 1. november i Berlingske skriver, at »topskattelettelser fungerer i praksis som terroranslag mod velfærdsstaten.« Ja, der må jeg åbenbart som tilhænger af en afskaffelse af topskatten erklære mig som tilhænger af terror.

Jeg er træt af, at topskattelettelser skal gøres til et spørgsmål om liv og død for velfærdsstaten. Ifølge Finansministeriet vil det koste i omegnen af otte mia. kr. efter dynamiske effekter at afskaffe topskatten. Med et samlet offentligt budget på 1.100 mia. kr. udgør det 0,7 pct. af de samlede offentlige udgifter. Til sammenligning bruges der 173 mia. kr. på sundhedsvæsenet (2015) og 169 mia. kr. på folkepension (2015). Så terroranslag vil jeg ikke just kalde det.

Hængekøje og gulerod

Thorkil Brodersen skriver endvidere, at »Skattelettelser medfører tab af reelle arbejdspladser fremfor etablering af nye« og »de (topskattelettelser) medfører ikke adfærdsændringer«. Det er et meget omdiskuteret emne. Det er desværre svært at måle den præcise effekt, da man ikke kan udvælge en gruppe, der undtages fra topskatten, for at måle effekten over for en gruppe, der betaler topskat.

Til vurderingen indgår derfor to forskellige effekter: »Hængekøjen« og »guleroden«. Hængekøjeeffekten er den effekt, hvor forbrugeren som følge af en skattelettelse vil substituere over til at forbruge mere fritid. Dette vil sænke produktionen i samfundet. Dog haves også den modsatte effekt, gulerodseffekten. Her vil man få et større udbytte af at tage et ekstra arbejde som følge af en skattelettelse. Der er bred enighed blandt økonomer om, at gulerodseffekten er større end hængekøjeeffekten. Størrelsen er der dog bred uenighed om.

Danmark rasler ned ad listen

Jeg er træt af, at topskattelettelser altid skal gøres til et spørgsmål om værdipolitik og rimelighed. Danmark rasler ned ad listen over verdens mest velstillede lande og ligger nu nr. 11. Dette skyldes en stort set ikke-eksisterende vækst de seneste ti år. Topskattelettelser kan være en metode til at få gang i væksten igen. Det blev i foråret af 55 økonomer kåret til det 3. bedste redskab til at skabe vækst.

Om væksten skabes via topskattelettelser, flere penge til forskning, forbedret uddannelse, højere pensionsalder eller lignende er for mig at se ikke det væsentligste. Det væsentligste er, at man tager udfordringen seriøst og får lavet nogle konkrete reformer, der kan fremme vækst og velstand.

Christian Kastrup er økonomistuderende på Københavns Universitet.