Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Tom Jensen: Medierne og fremtiden, der kom tilbage

Det går fremad for mange klassiske, publicistiske medier. Også for Berlingske. Væksten er stor: Flere end nogensinde læser Berlingske digitalt, og flere end nogensinde vil gerne betale for det. Årsagen hertil er selvfølgelig Berlingskes gode journalistik. Men også andre kræfter er på spil.

Tom Jensen
Tom Jensen Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

Det har været en god uge på Berlingske. En uge, der bekræftede, hvad jeg længe har anet: at de såkaldt »gamle« medier, gennem århundreder kernen i Danmarks publicistiske medielandskab, har det godt.

At det ikke er nogen verdensfjern besværgelse, at medier som Berlingske vil klare sig flot igennem de seneste 20 års voldsomme revolution i borgernes medieforbrug, der begyndte med digitaliseringen og internettet og tog fart med de sociale mediers ankomst.

Alt for mange har gennem alt for mange år leveret en forfalds- og undergangsfortælling om mediernes fremtid. Nu kan vi sige: Det går den anden vej. Det går fremad. Berlingske er i vækst. I en mediebranche, som er i vækst.

Det kan vi dokumentere med data: Siden vi relancerede Berlingske.dk i september 2018, er Berlingske blevet omtrent dobbelt så stor på nettet. I oktober 2019 havde Berlingske.dk 34.500.000 sidevisninger og langt over to millioner brugere. Det betyder, at Berlingske for første gang nogensinde digitalt er den ubetinget største af de tre traditionelle »morgenaviser«: Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten.

Samtidig passerede Berlingske i denne uge et skarpt hjørne og et vigtigt delmål: Vi har nu 25.000 digitale abonnenter. Det er en vækst på næsten 80 procent på halvandet år. Væksten kommer, samtidig med at papiravisen også har det fint. Takket være især mange nye abonnenter, der køber papiravisen i weekenden og får digital adgang hele ugen.

Det er vi glade og taknemmelige for.

»Digital kvalitetsjournalistik. Fortalt på de digitale platformes præmisser. Fra et frit medie, der evner både at have en meget klar identitet – vi er borgerlige og fra København – uden at give køb på troværdigheden.«


Demokratisering og mareridt

Men det er en udvikling, som handler om meget andet og vigtigere, end om vi er glade på Berlingske.

Den er en del af en væsentlig historie om vores tid. Om en informationstidsalder, der blev helt anderledes, end de digitale pionerer forudså for 10-15-20 år siden.

Dengang var den idealistiske vision, at nettet ville føre til en fuldkommen demokratisering af alt – fordi alle fik lige adgang til at kommunikere. Katedralerne ville blive revet ned! hed det – med henvisning til de gamle institutioner, herunder de traditionelle medieinstitutioner, hvis forestående død blev en konstant forudsigelse.

Da de sociale medier, især Facebook, fra midten af 00erne voksede sig kæmpestore og snuppede meget store dele af det digitale annoncemarked, glammede fenrisulvene blot endnu mere ildevarslende bag horisonten: Alting ville blive fuldkommen disruptet, også medierne, som ville være overflødige, når folk kunne kommunikere direkte med hinanden. Det gjaldt også den demokratiske debat, hvor f.eks. politikere nu kunne bygge deres eget digitale forsamlingshus og samtale med folket – helt uden forstyrrende journalister som mellemled.

Men som mange andre idealistiske drømme gik også denne på grund. Forliset stod om ikke før lysende klart, da Donald Trump vandt præsidentvalget i USA i 2016. Ikke fordi Trump vandt. Men fordi det siden gik op for alverden, hvordan der systematisk blev manipuleret med informationer på især de sociale medier. Klart målrettet til de dele af befolkningen, man via opsamlede data på de digitale brugere vidste ville være mest tilbøjelige til at købe løgnehistorierne.

Det kom frem, at Rusland stod bag systematiske des- og misinformationskampagner ved adskillige valg og folkeafstemninger i Vesten. At troldefabrikker enten af økonomiske eller politiske årsager arbejdede målrettet med falske informationer. At regimer, der ikke vil os det godt, brugte de nye medieplatforme til at skabe forvirring i vore egne, frie samfund om, hvad der er sandt eller falsk.

Samtidig blev det mere og mere åbenlyst for enhver, at alles adgang til at kommunikere på de nye platforme på den ene side virkelig banede vej for en demokratisering af den offentlige debat. Men at resultatet blev det modsatte af, hvad mange troede: I stedet for en stærkere fælles offentlighed voksede ekkokamre og parallelle virkelighedsopfattelser frem og skabte en større mistillid til de informationer, man bliver eksponeret for.

Den mistillid ramte også de publicistiske medier. Mens Donald Trump – og med ham flere og flere – råbte »Fake news!«.

Tilbage til de troværdige

Men snart kom modbevægelsen. For hvis man ikke kan stole på alt, man møder på nettet og de sociale medier, og hvis det er svært at gennemskue, hvad man faktisk kan fæste lid til – hvad gør man så?

En stadig stigende del af borgerne i Danmark og i andre lande har sandet, at man må søge tilbage til nogle af de medieinstitutioner, der i deres DNA bærer ansvarlighed, troværdighed og publicisme. Og at man for at bevare disse medier og deres styrke må betale for deres indhold. Også digitalt.

Denne modbevægelse, denne stigende sult og længsel efter klassisk dannelse, kvalificeret viden og ordentlighed i journalistikken, også digitalt, mærker vi på Berlingske.

Og vi har besluttet, at vi sætter al vores kraft og kreativitet ind på at give borgerne det, de i stigende grad efterspørger: digital kvalitetsjournalistik. Fortalt på de digitale platformes præmisser. Fra et frit medie, der evner både at have en meget klar identitet – vi er borgerlige og fra København – uden at give køb på troværdigheden.

Samtidig med at vi stadig udgiver Danmarks bedste kvalitetspapiravis, som mange abonnenter holder af.

At det ser ud til at lykkes, er det skønneste at kunne konstatere som chefredaktør.