To nylige domme viser, at der er noget helt galt i måden, vi ser på sager om overgreb af børn

Tiden må været kommet til at genbesøge spørgsmålet om, hvordan grooming af mindreårige kan anerkendes inden for dansk ret som det særskilte overgreb, det er.

»Hvorfor har vi i dette land så svært ved at anerkende, at voksne som hovedregel er børn og unge mennesker mentalt overlegne på måder, der gør magtforholdet imellem børn og voksne asymmetrisk i udgangspunktet?,« skriver Johanne Thorup Dalgaard. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Frisind er en dansk værdi. Det vil de fleste danskere nok kunne blive enige om. Det manifesterer sig i nationalkarakteren som en latent modvilje over for alt, hvad der lugter af noget formelt, stift og hæmmet. Her tager vi ikke det hele – heller ikke os selv – så fandens højtideligt. Det kommer til udtryk på mangfoldige måder – i bramfri tale, i en løssluppen alkoholkultur og i en forholdsvis hedonistisk tilgang til det seksuelle.