De står på et tag et sted i Sydeuropa. Solen skinner. Deres slidte poloer og solbriller er hentet lige ud af 1980erne, og de sipper til Campari, mens de spiller »italo disco« og ser aldeles ubekymrede ud.

De to italienere udgør faktisk et synthpop-band, men de er også blevet et fænomen på sociale medier, hvor deres videoer bruges som europæiske kommentarer til den seneste chokmelding fra USA.