Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Tillykke med den nye finger i lufthavnen

Den 28.000 kvadratmeter store bygning med otte nye gates og en paskontrol med 11 pasbokse i Københavns Lufthavn er endnu et bevis på den stolte tradition, hvor vores bedste arkitekter og kunstnere tegner og udsmykker en lang række offentlige byggerier

»Noget af det bedste ved at bo i Danmark er, at det ypperste inden for kultur ikke blot er forbeholdt nogle ganske få, men er tilgængeligt for os alle. Det er en stolt tradition, at vores bedste arkitekter og kunstnere har tegnet og udsmykket en lang række offentlige byggerier,« skriver Ane Cortzen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

I denne uge blev der indviet en ny såkaldt finger i Københavns Lufthavn – »Finger E« kaldes den 28.000 kvadratmeter store bygning med otte nye gates og en paskontrol med 11 pasbokse.

Noget af det bedste ved at bo i Danmark er, at det ypperste indenfor kultur ikke blot er forbeholdt nogle ganske få, men er tilgængeligt for os alle. Det er en stolt tradition, at vores bedste arkitekter og kunstnere har tegnet og udsmykket en lang række offentlige byggerier – fra Wencks monumentale hovedbanegård i København til Poul Gernes farverige udsmykning af Herlev Hospital, fra Arne Jacobsens visionære rådhus i Århus til Vilhelm Lundstrøms kubistiske relieffer i Frederiksberg Svømmehal. Og således også med den nye bygning i lufthavnen.

Det er Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Zeso Architects, som har tegnet finger E.

Naturligvis – fristes jeg til at sige. For der er flere detaljer, som går igen fra de tidligere terminaler – den gamle udenrigsterminal, terminal 2 og 3 – som Vilhelm Lauritzen Arkitekter også har tegnet helt fra 30erne og frem: Gedigne materialer af høj kvalitet fra det hvide terrasso-gulv til den in-situ støbte beton. De lyse træriller i loftet, måden dagslyset bliver trukket ned på, rene linjer og en god fornemmelse af flow. Det sidste er måske det vigtigste, når man er i en lufthavn. Man skal helst have en god fornemmelse af, hvor man skal gå hen. Man skal føle sig tryg og i gode hænder. Det gør man i den grad her.

Foto: Ane Mette Brügger Cortzen SH Pe.

Og endelig er finger E også blevet stedet, hvor man kan opleve verdenskunst i form af Alexander Tovborgs mastodontiske, stedsspecifikke glasmosaik, der løfter en ellers genkendelig og trættende situation – nemlig at stå i kø til paskontrollen – op til en inspirerende fortælling i farver og former, der taler til vores fantasi og sanser. Man kan fortabe sig i Tovborgs værk og tage på rejse i sindet, endnu før den konkrete rejse har taget sin form.

Og når man går mod bagagebåndet hænger der et stort originalt maleri af kunstneren »Husk Mit Navn«, hvor han på sin egen finurlige vis har prøvet at indfange de forskellige typer rejsende, som haster af sted til næste destination.

Endnu en fin visuel fortælling, der måske ikke bliver registreret som det første, men umærkeligt fylder benzin på vores indre forestillingsverden, idet vi går forbi.

Arkitektur, design og kunst er med andre ord med til at gøre Finger E til et rart sted at være. Jeg synes, det taler til Københavns Lufthavns ære, at luftige begreber som kunstneriske oplevelser, atmosfære, flow og materialebevidsthed prioriteres ligeså højt som logistik og sikkerhed.

Jeg ved godt, at det også er en god investering på sigt – men sagen er, at man ikke behøver at støbe beton på stedet eller skabe lofter med lyse træriller. Man behøver ikke få dagslyset ind i hvert eneste hjørne eller skabe særlige møbler tegnet til stedet. Og endelig behøver man overhovedet ikke at få skabt stedsspecifik kunst – det vil for nogen endda forekomme overflødigt.

Men i virkeligheden er det overflødige det mest nødvendige.

Tillykke med den nye finger.

(En lettere omskrevet udgave af åbningstalen i forbindelse med indvielsen af Finger E)