Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Tillid, tryghed og retfærdighed

»Mens vi godt kan få den følelse herhjemme, at her er stramt at være, så fortæller nogle af de flygtninge, der kommer hertil i øjeblikket fra f.eks. Syrien, at de vælger Danmark, fordi her er 'trygt og retfærdigt'.«

Bente Dalsbæk. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kan man overhovedet stole på nogen i disse dage? Man kan ikke åbne en avis, tænde for kassen eller surfe på de bitre bølger i de sociale medier uden konstant at blive konfronteret med endnu en instans, et system eller en gruppe mennesker, man – heller ikke i dag – kan stole på: Man kan ikke stole på sundhedsvæsenet, for 180.000 fejl og fraværet på mit cv af en eller anden helbredsfaglig uddannelse, der kan hjælpe mig til at hustle mig til en bedre behandling, gør mig ifølge en ny rapport ude af stand til at komme helskindet eller bare levende gennem et møde med de hvidkitlede. Man kan heller ikke stole på klimaet, for især danskerne er med til at rokke klimabåden, flot som vi nu er blevet indplaceret på fjerdepladsen over lande, der forbruger næsten lige så meget som vores »naboer« på listen, dog uden sheik-looket.

Læs også: Danske Regioner »jubler ikke ligefrem« over ny sundhedsrapport

Man kan slet ikke stole på infrastrukturen: Enten kollapser broerne, eller DSB får et billetkollaps, som transportministeren skal tage sig af. Man kan heller ikke stole på Skat, selv om nogle nok vil sige, at det har man aldrig kunnet, mens jeg dog vil sige, at man alligevel har kunnet stole på, at de ville være rimeligt meget til stede i ens liv. Nu vil de i stedet sende nogle vikarer med rygmærker, forlyder det, selv om det er uklart, om det er sådan nogen, der sidder på ryggen af børsterne fra HA eller Bandidos – eller om det bare var logo-jakkerne på pantefogederne, der blev henvist til. Man kan nemlig heller ikke altid stole på de medier, der referer, men dét i sig selv er dog en gammel nyhed. Man kunne overveje at flytte et andet sted hen, men det går ikke at tage til Grønland, i hvert fald ikke, hvis man er træt af, at hjemlige politiske ledere har rod i bilagene – det har de tilsyneladende også i det smukke Grønland.

Hvis man så bare kunne stole på anstændigheden, men den er sjældnere og sjældnere til stede, især ikke hvis der er et tastatur mellem dig og den, du vil svine til, uanset om vedkommende er død eller levende. Der er nemlig »likes« i at håne og nedgøre, og man skal ikke være forbavset over, at der ørles lige så meget spot og spe ud fra folk, man skulle regne for at være rimeligt begavede og veluddannede, men det beviser jo blot, at uddannet og dannet langtfra er det samme.

Men dog, hvor vil denne klummeskribent hen med al den opremsning af tillidsbrister, hun måtte have fået gennem bladringer i en avis, et par klik med musen og en dosis af nogle timenyheder?

Læs også: »Jeg kan høre demokratiet skrige. Jeg kan mærke ytringsfriheden bløde«

Jo, det er nemlig interessant, at mens vi godt kan få den følelse herhjemme, at her er stramt at være, så fortæller nogle af de flygtninge, der kommer hertil i øjeblikket fra f.eks. Syrien, at de vælger Danmark, fordi her er »trygt og retfærdigt«, som nogle flygtninge beskrev det her i avisen forleden. Altså nogen, der har overlevet flugten, for mere end 40.000 flygtninge dør undervejs, viser nye tal. Og selv om jeg egentlig ikke er glad for sammenligninger mellem verdens problemer og vores egne, som såmænd kan være reelle nok, og inden The Usual Suspects begynder at plapre om mere fysisk grænsekontrol og mere kommunaløkonomisk begrundet ditto, så kom den lille artikel om Danmarks ry som et trygt og retfærdigt land alligevel som en lille perspektiv-dessert i mit newsfeed. Så kan man tygge lidt på dén.