Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Tidligere planlægningschef: Jeg er bekymret for Københavns fremtid

Finansministeriet har reelt frie tøjler til sammen med Københavns Kommune at sætte store udviklingsprojekter i søen i hovedstadsområdet. Vi mangler et organ, som kan undersøge de positive og negative konsekvenser af de store visioner og rejse en debat om deres nytteværdi for københavnerne.

jeve
Siden nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 har Finansministeriet og kommunerne i Københavnsområdet reelt haft frie tøjler til at sætte store udviklingsprojekter i søen. Og når først den politiske prestige er sat på spil, er processen ofte uafvendelig og debatten begrænset. Her en visualisering af Lynetteholmen, den kommende nye ø ved Refshaleøen. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto

Københavns historiske udvikling er præget af landvindingsprojekter. I nyere tid er det især Nordhavn, Avedøre Holme og Vestamager. Så det er der ikke noget nyt i. Men det er ikke altid, at ting bliver bedre af at blive gentaget. Er det en god idé at anlægge en ny holm nord for Refshaleøen (kaldet Lynetteholm) og anlægge en ny havnevej øst om det centrale København? Og er det også en god idé at anlægge nye øer ved Avedøre Holme? Det er det måske – og måske ikke.

Der er jo foreløbig kun tale om »visioner« og skitser, så projekterne skal senere igennem en offentlig debat og demokratisk proces, må man forstå. Og hvem vil i øvrigt være imod visioner? Problemet er bare, at der ofte er tale om en uafvendelig proces, når først den politiske prestige er sat på spil.

Hans-Carl Nielsen Fold sammen
Læs mere

Så de, der bestemmer, har reelt bestemt, at det er sådan, det skal være. Man fornemmer, at det især er båret af en alliance mellem Finansministeriet og Københavns Kommune. Det er dem, der er »planlæggerne«.

Gennem mange år har man udarbejdet regionsplanlægning i hovedstadsområdet. Succeskriteriet for denne planlægning var at se udviklingen i hovedstadsområdet (inklusive København) i sammenhæng og altid at tænke placering af nye boliger, virksomheder og infrastruktur (veje) sammen. Men da Hovedstadsrådet blev nedlagt i 1989 blev den regionale planlægning reelt afskaffet. Fra det tidspunkt fik Finansminiseriet frie tøjler til at sætte projekter i søen sammen med Københavns Kommune.

Det kom der meget godt ud af i 1990erne. København havde et voldsomt behov for udvikling, og Ørestaden, Metroen og omdannelsen af Københavns Havn blev igangsat. Det var meget positivt for København.

Men der er i de seneste år blevet sat en selvforstærkende proces i gang, som man kan betegne som projektmageri, hvor »kreativiteten« tilsyneladende ikke kender nogen grænser.

Hokus pokus, havnevej

Jeg kan en historie om beslutningsprocessen, som lyder sådan her: »Vi bygger i Ørestaden og i Københavns Havn og tjener penge på grundsalg, som kan finansiere Metroen. Men vi må forbedre den trafikale adgang til Nordhavnen for at kunne bygge dér i stort omfang. Derfor må vi bygge en vejtunnel fra Lyngbymotorvejen. Den fører ud til Nordhavnen, hvor vi så kan fylde mere op. Men det bedste vil være, hvis vi kan fortsætte vejen over til Refshaleøen og ned langs havnen. Hvis vi så bygger en østlig havnevej, kan vi få en bedre økonomi i den, hvis vi bygger en ø (Lynetteholm) nord for Refshaleøen«.

Hokus pokus – sådan får man betalt en meget dyr havnevej (bliver det i øvrigt ikke en motorvej?), uden at statskassen bliver belastet for meget. Senest er der kommet forslag om øer ved Avedøre Holme, så der også bliver plads til de industriarbejdspladser, der ikke længere er plads til i København.

Men er det sådan, der skal træffes beslutninger om Københavns udvikling? Bør man ikke lige tænke lidt over, om de nye projekter  rent faktisk er så gode for København, som vi får at vide? Hvordan påvirkes de trafikale forhold og boligmarkedet, og hvilke konsekvenser har det for bylivet i København? Kort og godt: Er det godt for det »eksisterende« København, at indbyggertallet fortsat skal vokse markant, at der skal være flere kontor- og industriarbejdspladser, og at der skal bygges en ny havnevej gennem byen?

Hans-Carl Nielsen

»Er det sådan, der skal træffes beslutninger om Københavns udvikling? Bør man ikke lige tænke lidt over, om de nye projekter rent faktisk er så gode for København, som vi får at vide?«


Er der egentlig nogen, der har overblikket over alt dette? I givet fald, vil vedkommende løfte sløret? Hvis ikke, hvorfor så ikke?

Den østlige havnevej løser ikke de trafikale problemer på det overordnede vejnet uden for København, så de formentlig over 30 milliarder kroner, den kommer til at koste, kunne alternativt bruges til at udbygge de eksisterende motorveje og eventuelt anlægge en ny motorvej kaldet Motorring 5 længere ude i regionen. Den fås for 15 milliarder kroner. Hvem skal egentlig prioritere sådanne vejanlæg mellem København og resten af hovedstadsområdet?

Man kunne godt savne et planlægningsorgan for hele hovedstadsområdet til at kigge nærmere på de problemstillinger, som jeg har beskrevet. Men et sådant organ vil de centrale politiske aktører ikke have.

Det undrer mig alt i alt, at så store projekter og meget vigtige, overordnede problemstillinger tilsyneladende ubesværet glider igennem fra vision til en kommende virkelighed, uden at der rejser sig en debat om, hvad de både positive og negative konsekvenser er for København. Jeg kan blive helt bekymret for Københavns fremtidige ve og vel.