Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Tid til århundredets skattereform

15DEBmads-lundby-hansen-141.jpg
Mads Lundby Hansen (foto), cheføkonom i CEPOS, Fold sammen
Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har annonceret, at den kommende skattereform bliver kædet sammen med en ny 2025-plan for dansk økonomi. Det åbner store perspektiver og det eneste, der står i vejen for det, man kan kalde »Århundredets skattereform«, er politikernes ambitioner og vilje. Ser man nemlig på de offentlige finanser, så er de holdbare, og samtidig er der frem til 2025 et meget stort råderum som politikerne frit kan disponere over.

Råderummet er så stort, at det kan finansiere en skattereform, der fjerner mange af de mest åbenlyse skatteproblemer i Danmark. Ledetrådene i reformen bør være at fjerne eller reducere de mest forvridende og væksthæmmende skatter. Overordnet er det en udfordring for dansk økonomi, at vi har det højeste skattetryk i OECD. Bl.a. er det et problem, at vi er blandt de lande i verden med de højeste kapitalskatter. De høje kapitalskatter gør det mindre attraktivt at investere i ny teknologi, maskiner og forskning. Det svækker produktiviteten.

Den kommende skattereform bør derfor sænke aktionærskatten på 42 pct., der er blandt de højeste i OECD. Desuden bør topskatten afvikles. Topskatten bringer den øverste marginalskat op på 56 pct. og inklusiv afgifter udgør den 67 pct. Topskatten er en ekstra-skat på meget af det, der skal øge vores velstand. Det er således en skat på ekstra arbejdstimer og på øget produktivitet. Afvikles topskatten kommer marginalskatten ned på 43 pct. Det er lavere end i Storbritannien og Tyskland. Desuden bør mange afgifter fjernes eller lettes. Det drejer sig bl.a. om registreringsafgiften og PSO-afgiften.

Når råderummet ER så stort, skyldes det, at man i perioden 2021-2025 har en guldgrube af et råderum. Finansministeriet har således »beregningsteknisk« budgetteret med en vækst i det offentlige forbrug på 1,2 pct. årligt eller godt seks mia. kr. om året. Så høj behøver udgiftsvæksten slet ikke at være. Thorning gik til valg på en vækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct. årligt. En beregningsteknisk udgiftsvækst på 1,2 pct. årligt i 2021-2015 implicerer et råderum på 33 mia. kr. Politikerne har endnu ikke taget stilling til, hvordan pengene skal bruges. De kan enten bruges på lavere skat eller højere offentlige udgifter. Regeringen har derfor muligheden for at reservere alle (eller en del af de) 33 mia. kr. til lavere skat.

Ser man på råderummet 2017-2020 udgør det ca. 13 mia.kr. i perioden 2017-2020. Såfremt der kommer flere flygtninge til landet, kan det lægge beslag på en del af råderummet. Men flere flygtningeudgifter kan og bør også finansieres ved, at man effektiviserer den kommunale sektor.

Ser man på perioden 2017-2025 under et, er der et samlet råderum på i alt 46 mia. kr. Finansminister Claus Hjort Frederiksen har tidligere givet udtryk for, at råderummet frem til 2020 skal deles ligeligt mellem lavere skat og højere offentlige udgifter. Et sådan snit vil give et råderum på 23 mia. kr. til lavere skat. For 23 mia. kr. kan topskatten og registreringsafgiften afvikles.

Samtidig kan aktionærskatten sænkes fra 42 til 30 pct., mens selskabsskatten kan sænkes med tre pct.point. Råderummet kan blive større. F.eks. kan alle 46 mia. kr. (eller en større del) gå til lavere skat. Desuden kan råderummet udvides via reformer af SU, dimittendsats, dagpenge og andre overførselsindkomster. Det er tid til Århundredets skattereform.