Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Thyra Frank er en politisk enhjørning – og derfor skulle hun gøres fortræd

»Thyra Frank er fortsat det bedste og mest ægte, der er sket i dansk politik meget længe. Men i modsætning til mange af de indfødte på Slotsholmen, har hun desværre kun erfaring med personlig omsorg, medmenneskelighed og værdighed.«

Læs mere
Fold sammen

Midt i al politikerleden står hun. Som en barmhjertig, politisk enhjørning, der hellere vil kramme de ensomme og fodre gamle folk med opbagte sovse fra en dyb tallerken, end hun vil orientere sig i Excel. Ældreminister Thyra Frank, der rent faktisk kender og elsker sit fag, synes at kunne være medicinen mod politikerlede, så hvorfor elsker vi hende ikke betingelsesløst? Fordi det desværre kræver mere end kærlighed til sit fag at være politiker.

Vi føler ubehag ved de folkevalgte som aldrig før. Demokratisk legitimitet kan undskylde megen træls personlighed, men det er forundt ganske få politikere at være folkeelsket. Thyra var et koryfæ allerede inden, hun blev minister. Elsket som person af de borgere og ansatte, der omgav hende, elsket som livskraft af alle os, der fulgte hende på afstand.

Jeg var en af de mange, der fejrede hendes ministerudnævnelse med portvin og sprød svær, men jeg er ikke længere så sikker på, at posten som ældreminister var en gave til Thyra. At være vidunderlige Thyra Frank kræver frihed og plads, pun not intented, ikke stramme regler og små rammer. Men som alle andre oppositionspolitikere har erfaret, så melder den politiske hverdag og den parlamentariske virkelighed sig, når man stopper med at råbe fra salen og i stedet får et skrivebord og et navneskilt.

Således også Thyra. Og mit hjerte kan næsten ikke bære den medfart, hun har fået. Her er rent faktisk et menneske, der bogstavelig talt og i flere betydninger har haft hænderne i dejen og vil sit fag, og de mennesker, der findes i det, jamen, kan I da for pokker ikke forstå det!?

Det har undret mig, at Folketinget og regeringen, herunder Thyras eget departement, har hængt så eftertrykkeligt i bremsen, når det gjaldt om at gøre rede for de budgetter, Thyra arbejdede i, og det hun nu skal lovgive om. I starten tænkte jeg, at det skyldtes politiske børnesygdomme eller et ualmindeligt sløvt departement, der i Thyras ånd og i jagten på den papir- og IT-løse arbejdsplads havde arkiveret alle lommeregnere og budgetter lodret på første arbejdsdag. Det forklarede, hvorfor ingen kunne regne i Ældreministeriet, og hvorfor det til sidst skulle være en journalist, der fremdrev beviserne for, at Lotte ikke havde haft større budgetter end andre plejehjem.

Men jeg tror faktisk ikke på det længere.

Det er svært at tro, at Ældreministeriet ikke har kendt til de her tal, inden de blev fremlagt af Radio 24/7. De oplysninger, der ligger til grund for det journalistiske arbejde, kommer enten fra Christiansborg eller fra offentligt tilgængelige kilder. Så hvorfor venter man på at blive dementeret af pressen? Hvorfor har man ikke serveret det hold-kæft bolsje af en udregning for Astrid Krag det sekund, de trådte frem på regnearket?

Der kan kun være ét svar. At Thyra i hjertet først og fremmest er forhenværende plejehjemsleder og derefter minister. Thyra har haft lige så lidt anlæg for at udlægge disse nye tal, som hun havde for at indsamle dem til opklaring for hele miseren. Tanken om, at oppositionen med Astrid Krag i spidsen har indkaldt til det ene samråd efter det andet med en kvinde, der er valgt ind på sit hjerte, og derefter fik tæsk for sine mangler, er næsten ubærlig. Thyra har for flere år siden i en dokumentar om plejehjemmet Lotte udtalt, at hun havde ansat en sygeplejerske, hvis job var at få kommunen til at smile. Hvorfor kan denne sygeplejerske ikke genfødes i Ældreministeriet, så Thyra kan komme til sin politiske ret?

Nå. Men gør det så noget? Ud over at det jo altid er rart at modbevise politiske modstandere, så er det altså problematisk, at en minister på øverste post for så omdiskuteret et område som ældrepleje ikke formår at få kastet kuglerne ned af banen. Og her tænker jeg ikke kun på en hær af kegleformede Astrid Krag’ere, men mest af alt på de ældre mennesker, der fortsat klapper venflon ud af håndryggen i ren begejstring over, at landet har fået en ældreminister, der rent faktisk har føling med den sidste del af livet og lader til at have en realistisk og virkelighedstro holdning til værdighed og livskvalitet for ældre mennesker.

Thyra Frank er fortsat det bedste og mest ægte, der er sket i dansk politik meget længe. Men i modsætning til mange af de indfødte på Slotsholmen, har hun desværre kun erfaring med personlig omsorg, medmenneskelighed og værdighed.