Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Thornings nøl

Jesper Beinov: Kansler Merkel viser vejen for det danske EU-formandskab, når hun så klart markerer, at hun og andre tyske ministre ikke viser sig til EM, der afholdes i Ukraine og Polen fra 8. juni, før tidligere premierminister Julia Timosjenko er løsladt fra fængslet, hvor Timosjenko klart nok er indsat af politiske grunde.

Vi mangler at få Helle Thorning-Schmidt på banen som EU-formand. Den danske statsminister bør stille sig i spidsen for en koordineret EU-­aktion, der får alle ministre til at holde sig væk, indtil ukrainerne tager sig sammen og respekterer de mest elementære spilleregler i en moderne stat, der gerne vil se sig som et demokrati; også fordi EUs formål er at fremme frihed og demokrati.

Angela Merkel er prisværdigt klar, når hun melder, at alle tyske ministre skal holde sig væk fra Ukraine. Merkel undtager dog den politiske ansvarlige minister for sporten, der i Tyskland er indenrigsminister. Han vil dog kun deltage, hvis han får lov til at besøge Timosjenko i fængslet.

Heroverfor står den danske kulturminister som en helt anden, sørgelig figur. Ganske uklædeligt skubber han fodboldlandsholdet foran sig: »Hvis vi sender fodboldlandsholdet til Ukraine, har jeg en forpligtelse til at bakke holdet op«. Dette er jo ikke korrekt! Ingen tvinger Elbæk til at være til stede. Det danske hold kan da sagtens spille, uden at landets kulturminister sidder på tilskuerpladsen. Kulturministeren bebuder nu, at han vil lytte til sine kolleger. God fornøjelse, men hvad med i stedet at tage politisk stilling i en sag, der er en klokkeklar skandale?

Dybest set handler sagen ikke om fodbold og kulturpolitik, men om hvorvidt regeringen ønsker at fortsætte den aktive danske udenrigspolitik. Thorning-regeringen gjorde ved sin tiltræden et stort nummer ud af at benægte, at den aktive danske udenrigspolitik ville ophøre. I efterhånden en del år har Danmark haft indflydelse langt ud over »vores vægtklasse«, som den amerikanske præsident har for vane at udtrykke det over for særlige, mindre allierede. Det er som om regeringen mest er optaget af at undersøge forgængernes meritter og skabe hjemlig splid i stedet for at sikre en bred forankring om dansk forsvars- og udenrigspolitik. Hvor er den høje cigarføring?

Helle Thorning bør som EU-formand kontant demonstrere, at Ukraine stiller sig uden for det gode selskab, når det på snavset vis bruger retssystemet politisk. Ukraines historie siden selvstændigheden i 1991 afspejler, at dets 45 mio. indbyggere er splittet mellem en vest- og en østvendt del; landet kløves mellem en ukrainsk og et russisk mindretal, der udgør knap en femtedel af befolkningen, mellem forskellige typer ortodoks kristenhed og Ruslands ønske om, at Ukraine skal være en del af dets indflydelsessfære. Oprindelig ville modige politikere efter Ukraines Orange Revolution i 2007 sikre landet en vestvendt forankring. Rusland og Putin undergravede aktivt Ukraine, og ifølge forlydender truede Putin imidlertid Julia Timosjenko i en sådan grad, at hun ændrede kurs. Alligevel endte hun bag tremmer i en politisk skueproces.

Nok har vi EU-formandskab, hvor vi skal være en ærlig mægler mellem landene. Men da EUs udenrigspolitik i høj grad varetages af EU-udenrigstjenestens chef, Lady Ashton, kunne statsministeren passende træde i karakter. Hvad dælen nøler du efter, statsminister?