Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Thomas Wivel: »Tavs som graven, hedder det. Og det er der en grund til«

Når Donald Trump og hans stab insisterende og åbent vælger at gå i rette med bogen »Fire and fury«, der semidokumentarisk fremstiller ham som generelt inkompetent, er der mange kommentatorer, der undrer sig. Er det nu klogt at rette fokus på negativ omtale, når han i øjeblikket klarer sig fint i meningsmålingerne?

Men manøvren er ikke uigennemtænkt. Det er et taktisk træk, et angreb der signalerer, at Trump er en mand, der går til modværge. Han forsvarer sig selv og sit land. Han er ikke til diskussionsklubber. Det er hårdt mod hårdt. En hævnaktion. Øje for øje.

Der er ingen nåde, og møder han modstand, er konsekvenserne drastiske. Det er et værdipolitisk signal med direkte henvendelse til de vælgere, der ser ham som den resolutte, handlekraftige leder. Det er en tidsånd. Damage control er et fortidslevn. Nuancer er en naiv bestræbelse. Der må handles hurtigt og helst brutalt på enhver modsætning.

Tavs som graven

Frådende opråb hærger debatkulturen. Ikke mindst på nettet. Ingen finder sig i noget, og det kommer til udtryk. Skingert.

Det drejer sig primært om automatisk at sparke tilbage. Straks og larmende. Tavshed er ikke en mulighed, hvad der faktisk kan vise sig at være en misforståelse.

Jeg går ikke ind for fravær i en konflikt. Jeg tror på, at det er vigtigt at tage stilling og at formulere den. Men det er gået op for mig, hvor lammende det er, når den forventede respons helt udebliver. Når kommunikation går ned. Går død. Pludseligt. Det er frygtindgydende. Nervesvækkende.

Tavs som graven, hedder det. Og det er der en grund til. Mangel på reaktion er dræbende. Et effektivt trick, som jeg ikke så sjældent har oplevet fra kvinder. I parforhold og ægteskaber.

Selv farer jeg frem og reagerer ofte tankeløst. Jeg kan ikke finde ud af at ignorere, selvom det har virkning. Dominerende, råbende kærester er rystende, men kvinder, der ikke responderer, er mere isnende. Det forekommer mig at være værre med ingen melding, end hvis jeg havde fået en konfronterende reaktion.

De kvinder, der ikke svarer, når jeg har brug for det, har ofte sendt mig til tælling. Idéen er at sabotere et momentum, at forvirre, og missionen er fuldført. Mental terror er i gang.

Jeg mister orientering i det. Navigation er umulig. Opringninger, beskeder, breve fra mig. Glem det. De ender blindt. Jeg aner ikke, hvad der foregår. Jeg indvikler mig stakåndet i tankespind og konspirationsteorier.

For de ordløse er ikke ufarlige. Det er ikke kun skulderen, der er kold. Det er hele kroppen. Jeg er i duel med det uforsonlige hjerte, der i det stille ser det som en strategi at lukke ned. Det er netop den tavses plan at bringe mig ud af fatning, og hvis jeg spørger igen, har jeg tabt. Så er situationen forværret. Uopretteligt. Så svar dog!

Thomas Wivel er standup-komiker og forfatter.