Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Thomas Larsen: Erhvervslivet står – i princippet – bag LAs stålsatte kurs mod Løkke

»Kort sagt, kan mange i dansk erhvervsliv godt lide billedet af Samuelsen som den politiske leder, der har mod til at sige klart og direkte, hvad Danmark har brug for.«

Finanslovsdebat i FolketingssalenFra venstre: Anders Samuelsen (LA) og finansminister Claus Hjorth Frederiksen (V). Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Det er ikke kun statsminister Lars Løkke Rasmussen og finansminister Claus Hjort Frederiksen, som forsøger at finde ud af, om LA-leder Anders Samuelsen virkelig vil være parat til at vælte regeringen, kaste nationen ud i en tidlig valgkamp og måske i sidste ende bringe S-formand Mette Frederiksen ind i Statsministeriet.

Langt ind i toppen af dansk erhvervsliv holder man også vejret og er begyndt at frygte, at regeringens 2025-plan i værste fald ender med at ryge på gulvet med et brag, hvis ikke Anders Samuelsen får opfyldt sit ønske om at få lettet topskatten med fem procentpoint – også for de danskere, der tjener over én million kr.

Perspektivet om sammenbrud, valg og forliste reformer bryder man sig ikke om i erhvervslivet, ligesom man ikke kan lide tanken om, at Mette Frederiksen efter et regeringsskifte vil være afhængig af SF, Enhedslisten og Alternativet. Nok er regeringens 2025-plan langtfra fuldendt, men rundt om i virksomheder og erhvervsorganisationer er der tilfredshed med Løkkes forsøg på i højere grad at fremtidssikre dansk økonomi.

Som Jens Klarskov fra Dansk Erhverv udtrykte det efter præsentationen af planen: »Regeringens udspil vil samlet set skabe vækst og udvikling i Danmark til stor gavn for vores velstand og velfærd. Derfor er vi meget positive over for indholdet i planen.”

Jens Klarskov konstaterede i samme moment, at dansk økonomi for længe har været præget af lavvækst, mangel på investeringer og svag produktivitetsudvikling, og han forudså, at reformerne i helhedsplanen samlet ville gavne Danmark ved at skabe nye arbejdspladser og sætte mere skub i økonomien. Derfor opfordrede han politikerne til at finde sammen om at gennemføre planen.

Samuelsen har været et hit

Samme holdning går igen i andre af de store erhvervsorganisationer, og det gælder også selv om mange erhvervsledere principielt mener, at Samuelsen og LA kæmper for det rigtige ved at forlange, at topskatten selvfølgelig også skal nedsættes med fem procentpoint for de danskere, der tjener mere end en million.

Mange deler LA-ledelsens analyse af, at der er brug for et større opgør med topskatten, end regeringen lægger op til, og ikke så få erhvervsledere har nikket, når de har hørt Samuelsen tale om LA’s egen masterplan. Hos erhvervsfolk klinger partiets fire mærkesager - mere frihed, højere vækst, mindre bureaukrati, lavere skat - helt rigtigt. Derfor har Samuelsen også været et hit, når han har optrådt for utallige erhvervsnetværk rundt om i landet. Kort sagt, kan mange i dansk erhvervsliv godt lide billedet af Samuelsen som den politiske leder, der har mod til at sige klart og direkte, hvad Danmark har brug for, hvis vi skal blive en mere dynamisk og konkurrencedygtig nation. Derfor står mange erhvervsledere – i princippet – bag LAs stålsatte besked til Lars Løkke Rasmussen. Og de har svært ved at forstå, hvorfor det skulle være så svært for statsministeren at finde de relativt få kroner, der skal til for at finansiere LAs ønsker i forhold til topskatten.

Dér står mange lige nu. Spørgsmålet er, hvor længe de vil blive ved med det? For hvis Lars Løkke Rasmussen ikke kan finde de nødvendige 90 mandater til at indfri Samuelsens krav, vil LA – hvis man skal tage partiet på ordet – vælte regeringen.

Som det allerede er fremgået, vil Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti ikke lægge mandater til at opfylde LAs krav. Det skyldes til dels, at DF har andre politiske prioriteringer i forhandlingerne om 2025-planen.

Men det skyldes også strategiske og taktiske overvejelser. Løkke står ikke i høj kurs hos DF-ledelsen, og Thulesen vil af samme grund ikke strække sig langt for at hjælpe en statsminister, som mange DF-vælgere helst vil af med. Derudover vil han slet ikke lade sig koste rundt af en LA-leder, der forsøger at gennemtvinge sine krav med trusler og revolvermetoder. Og endelig er man i DF ekstremt påpasselig med ikke at åbne en sårbar flanke for S-formand Mette Frederiksen, der øjeblikkeligt vil gå til angreb mod Dansk Folkeparti, hvis Thulesen går med til at give skattelettelser til de højestlønnede i landet.

Opbakningen kan svinde

Alt dette har regeringens inderkreds taget bestik af, og derfor står man i den sære situation, at alting i den nye politiske sæson begynder og ender med Anders Samuelsen. Står han fast på sit krav, er konsekvensen med stor sandsynlighed, at der bliver valg senere på efteråret, og at 2025-planen snart vil være fortid.

Dette perspektiv kommer dansk erhvervsliv til at forholde sig mere til i de kommende uger, mens forhandlere fra de forskellige partier vil gå ind og ud af porten til Finansministeriet, uden at der reelt sker ret meget indenfor. Kan Anders Samuelsen blive ved med at fastholde sin vælgeropbakning og sin støtte fra erhvervslivet, vil han have et ekstra incitament til at stå fast og i yderste fald udløse regeringens fald, for så vil han også have håb om, at LA vil kunne klare en valgkamp i stærk stil.

Hvis opbakningen derimod svinder, og hvis Samuelsen i større stil bliver undsagt af det erhvervsliv, de virksomheder og de erhvervsledere, som han gerne vil være bannerfører for, bliver hans platform svær at stå på. Derfor bliver det i den kommende tid uhyre vigtigt, hvad erhvervslivet og erhvervsorganisationerne ender med at melde ud i forhold til forhandlingerne på Christiansborg.

Tror de på, at Samuelsen i sidste ende vil kunne få sine krav igennem - eller begynder de at frygte, at slutresultatet bliver et valg og en skrinlagt 2025-plan? Svaret på de spørgsmål vil få direkte indvirkning på forhandlingerne.