Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Thatcher var en økonomisk succes

Mads Lundby Hansen, Cheføkonom, CEPOS Fold sammen
Læs mere

Margaret Thatcher delte vandene i 1980erne, og det gør hun fortsat. Set fra et økonomisk perspektiv var Thatcher en succes, fordi hun gennemførte mange nyttige reformer, der forbedrede Storbritanniens økonomiske vækstpotentiale. Det handlede især om deregulering, privatisering og skattepolitik. Hun sænkede således marginalskatten fra 83 til 40 pct., og marginalskatten blev under Tony Blair fastholdt frem til 2010, hvor Gordon Brown øgede marginalskatten fra 40 til 50 pct. (den er i dag sænket til 45 pct.) Thatchers lettelse i marginalskatten gavnede britisk økonomi, fordi den gjorde det attraktivt at arbejde, uddanne sig, investere og spare op. I dag er der udbredt enighed om, at lavere marginalskat øger arbejdsudbuddet. Thatchers reformer i 80erne fandt sted samtidig med, at Reagan i USA sænkede marginalskatten markant (nemlig fra 70 til 28 pct.) Dermed dannede hun og Reagan parløb i det, der bliver kaldt en »skatterevolution« med afsmittende effekt på hele OECD.

Thatchers reformer var herhjemme med til at inspirere Schlüter til at sænke marginalskatten fra 73 til 68 pct. Efterfølgende har Nyrup og VK-regeringen yderligere sænket den, så vi i dag har en marginalskat på 56 pct. I Sverige inspirerede Thatchers og Reagans reformer til »århundredets skattereform,« der i starten af 90erne sænkede marginalskatten fra 85 til 50 pct. Og samme tendens er set i resten af OECD-landene, hvor marginalskatterne siden midtfirserne er reduceret. Inspirationen kom fra Thatcher og Reagan. Denne skattepolitik har vundet så meget fodfæste, at den franske præsident Hollande i dag bliver anset som økonomisk galt afmarcheret, når han vil øge marginalskatten til 75 pct. Dvs. til det niveau top-marginalskatten havde i mange lande, før Thatchers og Reagans »skatterevolution.«

Herudover gennemførte Thatcher en omfattende deregulering af bl.a. de finansielle markeder, transport og forsyningsvirksomheder, ligesom hun var tilhænger af EUs indre marked med fri bevægelighed for varer og kapital. Endelig var privatiseringer også med til at definere Thatcher-æraen. Hun privatiserede en lang række statslige selskaber som British Airways, Jaguar, Rolls-Royce, British Steel og British Gas. Rationalet var (og er), at privatejede selskaber drives mere effektivt. Herhjemme inspirerede Thatchers privatiseringsdagsorden også de danske politikere. Under Schlüter begyndte man at diskutere og forberede privatiseringer, men det var først under Nyrup, at privatiseringsbølgen kom til at rulle. Således privatiserede Nyrup TeleDanmark, Girobank, Datacentralen og størstedelen af Københavns Lufthavne.

Thatchers økonomiske succes afspejledes også i, at Labours Tony Blair i 90erne stort set ikke ændrede Thatchers politik. Der kom ikke markante forhøjelser af marginalskatten, ligesom der ikke kom nationaliseringer af private selskaber, og Tony Blair fortsatte de markedsorienterede reformer af den offentlige sektor. Dermed havde Thatcher også aktier i fremgangen i den britiske økonomi under Tony Blair.