Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Terrordækning fra Paris til Baga

Lisbeth Knudsen, ansv.chef-redaktør
Læs mere
Fold sammen

Nærheden og den nemme identifikation skaber indimellem kontraster i nyhedsdækningen, som set lidt på afstand kan forekomme et kritisk eftersyn værd. Inden for den samme uge her i starten af 2015 skete der to terroraktioner, som hver især må kalde på den allerdybeste rædsel og afsky. Den ene i Paris, hvor en lille celle af terrorister i islams navn angreb det satiriske magasin Charlie Hebdo og folk på indkøb i et jødisk supermarked. 17 mennesker blev dræbt. Handlingen gav genlyd i det internationale samfund. »Je suis Charlie« blev for nogle dage en international sympati-manifestation, som susede rundt i medierne, og alverdens ledere mødtes i Paris for at marchere sammen med anslået 3,5 millioner mennesker til støtte for ytringsfriheden og imod terror. Angrebet i Paris fik maksimal dækning i alle vestlige medier. Det gjorde det til gengæld ikke, da terrorgruppen Boko Haram næsten samtidig udslettede et antal byer i Nigeria i Baga-provinsen. Antallet af dræbte er ukendt, men anslået til 2.000 mennesker. Senere samme uge afprøvede terrorgruppen et helt nyt rædselsvækkende våben i skikkelse af en tiårig pige, som blev sendt ind på byens fjerkræmarked med et bombebælte om livet, som detonerede og dræbte 19. Selv i nigerianske medier har angrebet i Paris på Charlie Hebdo fået mere opmærksomhed end angrebet på Baga. Angrebene i Paris var chokerende og overraskende både i vestlige og afrikanske medier. Angreb fra Boko Haram er derimod rutine og har siden 2009 kostet mere end 10.000 menneskeliv og drevet mere end 1,5 millioner på flugt. Vi kender navnene på heltene fra Paris. På den dræbte muslimske politimand og den muslimske mand i det jødiske supermarked, som reddede et antal kunders liv ved at skjule dem i et kølerum. Vi kender ikke navnene på heltene i Baga.

Vi behøver ikke spekulere på, hvad angrebet i Baga betyder for forholdet mellem forskellige religioner eller forskellige samfundsværdier, som vi må gøre det med begivenhederne i Paris. Vi har ganske enkelt færre eksperter til at kloge sig på, hvad Boko Haram betyder for stabiliteten i Nigeria, end på polariseringen i Europa. Nigerias egen præsident, Goodluck Jonathan, har fordømt angrebene i Paris men ikke nævnt nedslagtningen af mennesker i sit eget land. Få uger før et præsidentvalg 14. februar har han måske ikke brug for at minde sine vælgere om tusinder af civile på flugt for Boko Harams plyndrende og myrdende hær. Skal vi i medierne have dårlig samvittighed over den massive dækning af det chokerende og overraskende nedslag af terror midt i en europæisk storby nær os, som vi kan identificere os med, i forhold til dækningen af terroren i Afrika? Nej. Terrorangrebet i Paris havde et meget symbolsk mål og var pakket ind i en syg tanke om hævn på vegne af Allah for nogle satiretegninger. Terroren i Baga er en blanding af religiøs og politisk ekstremisme og vold begået af muslimer mod muslimer, hvor ofrene er anonyme og modparten den nigerianske hær, som ikke står tilbage for menneskerettighedskrænkelser og straffeaktioner mod civile. Vi skal selvfølgelig dække Boko Haram som vi dækker IS og Al-Qaeda, men terroren har forskellige ansigter, og nogle af dem er tættere på os end andre.